Vinderne af billetter til “Æblets dag”

Jeg glæder mig så meget til søndag. Dels ser jeg frem til at smage og lære en masse om gamle æblesorter, men især glæder jeg mig til at få inspiration til nye måder at anvende et af vore allerskønneste landbrugsprodukter på.

Og så har jeg aldrig været på Sølyst, som ellers ligger stort set i vores baghave. Jeg har store forventninger til at se haven bag de meget klassiske bygninger.

En virtuel blomst til vinderne
En virtuel blomst til vinderne


Men især glæder jeg mig til at møde de fire vindere, som jeg har trukket i konkurrencen om 4 x 2 adgangsbilletter til Æbledagen samt et valgfrit foredrag.

Lad os få afsløret, hvem de heldige er:

  • Christina skriver: “Sikke en fed giveaway 🙂 Min ynglings æblesort er en jeg kun har smagt én gang, og jeg kan stadig ikke få den ud af hovedet. Den hedder Frederik og det er nu et år siden vi sidst mødtes i et sødt æblekys. Nu vi taler om æbler, så er min ynglings opskrift en apple pie. Håber jeg er den heldige, der får udvidet mit æblehorisont. Christina”
  • Tanja siger: Hvor lyder det bare til at være et skønt initiativ! Jeg vil i hvert fald gerne på den ene – eller anden måde deltage. Og tænke lige hvis det smukke september vejr fortsætter lidt endnu, så er der lagt op til nogle skønne dage! Mit absolutte yndlings æble er ‘Ingrid Marie’, som minder mig om min barndomshave. Og meget vigtigt, så er jeg klart mest til de tidligt plukkede æbler med sprødhed. Men oktober udgaverne gør sig nu også ret godt i en æblekage. God søndag til dig Mette :)”
  • Bibi er vild med ét bestemt æble: “Mit favoritæble er helt klart cox orange. Det er så suverænt i smagen og holder længe. Heldigvis er sæsonen lige på trapperne!! Favoritkagen med æbler er en enkel æbletærte med mørdejsbund, mazarinlag, æbler og et drys af enten sukker/kanel eller sukker/anis.”
  • Til sidst er der Anne: “Kære Mette. Jeg har indtil flere æblekagefavoritter. Rustikke crumblevarianter, pæne og smørsprøde tærter (flormelis vanille, mel, smør, samlet med æg) med æblebåde anbragt i sirligt symmetriske mønstre og penslet med indkogt æblecider (sirup), men først og sidst hælder jeg nu engang mest til pund-til-pundkage (smør, sukker, mel, æg), gerne med god, revet marcipan i dejen. Æblebåde (endelig med skrællen på) skal stikkes ned i dejen og titte lidt op. Kanel skal der til, måske også stødt kardemomme. Men for pjulan ikke stjerneanis, der stjæler æblets spotlight. Udelader man (, – eller nedjusterer mængden af) melet og skruer op for marcipan/mandelmel, er kagen pludselig en mazarin. Og det er nu også skønt. Varianten med at komme blendede (ovnristede og afskallede) hasselnødder i, vækker begejstring, man bliver helt glad ved tanken, ikke?. Det er efter min mening bydende nødvendigt med et forholdsvist syrligt æble til at spille op imod det fede, søde og bløde i den sandkageagtige pund-til-pund. Hurra for det fine arrangement på Sølyst, det bliver uden tvivl en dejlig søndag.”

Jeg skriver en mail direkte til jer alle om de praktiske detaljer.

Hav en dejlig fredag og god start på weekenden.

Kh, Mette

Foto: www.martinkaufmann.dk

4 thoughts on “Vinderne af billetter til “Æblets dag””

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *