For hvad, der næsten er en menneskealder siden, udkom Mette Sia Martinussen med en kogebog, der hedder “Mettes gæstebud“.
Jeg følte dengang, at den bog kaldte på, at jeg havde den i min – på det tidspunkt – spirende kogebogssamling. Men jeg var studerende og syntes, det var en stor udskrivning, så det var ikke før Juli 2002, at jeg fik bogen af den dejligste veninde.