For et par uger siden fik vi besøg af en rigtig god ven.
Det var på en almindelig hverdagsaften, men da både han og vi sætter pris på god mad, spurgte jeg Astrid, om hun havde lyst at bage en kage til dessert.
Næsten en konfektkage med syrligt og knasende fyld
Astrid går i 7. klasse og har i år startet sin tysk undervisning. Det var ikke et yndlingsfag til at starte med og selvom vi har opholdt os en del i Schweiz og Astrid har haft brug for at kunne forstå og tale lidt tysk, så var det en svær start.
I dag går det imidlertid super godt og både lærer og elev er meget tilfredse med indsatsen.
I dag kommer vi ud i en opskrift, hvor ALLE kan være med.
De fleste vil sikkert sige: “okay, okay – det kunne jeg nok også godt selv have fundet på, nu må hun altså lige oppe sig lidt” – Men nogle gange er det dét, der ligger allermest lige for, man glemmer.
Det er vinter og vi har ikke mange fantastiske, gode frugter til rådighed lige nu, men det der ER virkelig godt, det er de skønne citrusfrugter. Køb dem endelig økologiske, for ikke nok med at der sidder en masse yderst velsmagende olier i skallen, så er citrusfrugter til stadighed også en af de varer, hvor der igen og igen bliver fundet allerflest pesticid/fungicid rester.
Salaten her, kan du spise hele døgnet. Skøn til morgenmad med en gang skyr eller – endnu bedre – den fantastiske Unika ymer til. Hele dagen som et mellemmåltid, men fantastisk skøn som en dessert med en god (kanel)is til eller måske endda en blondie. Eller både og.
Endnu en gang kan jeg ikke dy mig for at slå et slag for HELT honningen og for dem, som måtte være ved at være lidt trætte af at høre på den sang, så bruger I selvfølgelig bare almindelig honning og et drys kanel. Men tag nu lige og prøv den HELT bare en enkelt gang.
Nu er vi vist ved at være tilpas langt væk fra julen til, vi igen kan begynde at kigge på rødkål. Og især den gode, sprøde, friske rødkålssalat.
Jeg er tosset med kål og det har længe været min kæphest. Særligt i vintermånederne, hvor salaten smager af ……. ingenting og ernæringsmæssigt kun er vand.
Kålen er til gengæld spækket med vitaminer og masser af fibre og tyggemodstand.
Kålkællingerne, der pt huserer på DR2 prædiker samme tekst og deres udsendelser er aldeles underholdende og lærerige. Næsten lige så fornuftige som kålen, men lidt hyggeligere.
Jeg tror altså nok, jeg har sagt det mere end een gang tidligere, men jeg LOVPRISER grønkålen.
Det er den kål med allerflest vitaminer: Både B-, C- og K-vitamin for ikke at nævne mineralerne folat, kalcium, zink, jern og jod. Den er fiberrig, billig og den er i sæson.
What is not to like?!
Grønkål skal snittes fint, når det skal spises råt. Det høje indhold af fibre gør, at kæbemuskulatoren skal på arbejde og derfor er det lidt nemmere og mere behageligt, hvis kålen er snittet fint.
Jeg har som modvægt til den lidt stærke kål valgt at lave en dressing baseret på frugt nemlig (endnu en) af de gode honninger fra HELT samt en kirsebæreddike fra Meyers.
Det er blevet tid til en af mine vinterklassikere. En lun salat med de to gode “venner”: æbler og selleri, som vendes med en skøn lun vinaigrette på den gode HELT honning.
Her er det faktisk endnu en souvenir fra Madrid: sherry eddike
Det er tankevækkende, hvor få kvindelige kokke, der findes, men et af mine absolutte store forbilleder og inspirationskilder er dygtige Skye Gyngell, som indtil sidste år styrede køkkenet på Petersham Nurseries i Richmond udenfor London.
Men Petersham fik en Michelin stjerne og det betød, at forventningerne hos stedets gæster steg til det uhørlige, så Skye valgte at trække sig.
Lige om lidt bliver hun at finde igen, når hotellet Heckfield Place åbner efter en omfattende renovering. Og selvom der pt ikke er meget at finde på hotellets hjemmeside, så check lige den lille video og kom i den grad i stemning til landlig idyl, sommer og britisk mansionstemning.
Jeg ved godt hvilket sted, der kommer højt på min rejse-ønske-liste, når Heckfield åbner.
Simret lam med svesker, koriander, chili og ingefær
Tidligere har jeg lavet en af Skyes opskrifter på simrekalv og denne gang bliver vi også hos dyrebørnene, men de mere krølhårede af slagsen, idet jeg bruger noget af det gode lammekød fra Martins fætter.
