Chili pesto – Copycat af Fru Møller

Mit besøg hos Fru Møller bragte mig hjem med et lille glas chilipesto.

Som man ganske tydeligt kan se på billedet, så kunne jeg ikke en gang vente til billedet var blevet taget med at begynde at bruge af den….

Det var simpelthen så godt og blev brugt på og til alt i den korte tid, glasset varede.

Det betød selvfølgelig, at jeg måtte give mig selv udfordringen at genskabe den gode pesto, og da jeg synes, resultatet blev rigtig godt, synes jeg, du skal have opskriften.

Der bliver til to fine glas af portionen

Continue reading Chili pesto – Copycat af Fru Møller

Hep på “Speltotto”!!

DM i Hverdagsmad – Jeg er med!!!!

Har du læst om den? DM i Hverdagsmad?

Madkulturen i Roskilde har ønsket at sætte fokus på hverdagsmaden og det faktum, at det daglige måltid sagtens kan være et dejligt måltid (beklager, den sproglige spiritustest).

Jeg kan stadig huske, da jeg for år tilbage læste, at en dansk familie varierer hverdagsmaden med 8 forskellige retter.

O-T-T-E forskellige retter!

Det er godt nok ikke meget.

Og selvfølgelig er det hverken dig eller mig, der har så snæversynet en palette?!

Eller er det?!

For når hamsterhjulet løber rundt og rundt, så går det – og skal det gå – stærkt og så griber man til de nemme løsninger. Så jeg er enig med Madkulturen i, at der er basis for at sætte fokus på den mad, vi spiser fra mandag til fredag.

Samtidig bliver dette også det officielle indlæg for at fortælle, at jeg er glad og stolt over, at have skrevet en artikel til den kommende Food Festival, som finder sted i Århus, d. 7. – 9. september.

Magasinet kan du allerede hente online her, men såfremt du besøger Tangkrogen i Århus i September weekenden, så venter dit helt eget lækre eksemplar også på dig.

Min artikel og speltottoen her, finder du på s. 75 og fremefter.

Inspireret af besøget i Sønderjylland til de to gårde Lykkebjerg og Nygaard samt Tistrup mejeri, var det oplagt at lave en ret, som tager udgangspunkt i egnens råvarer.

I dag, hvor grød er blevet så moderne, er her en cremet variation inspireret af risotto med gode nøddetoner fra Digekrone.

Når vi alligevel er i Sønderjylland, er det nærliggende også at bruge Fanøskinke til retten. Således er det endt med at blive en næsten ny sønderjysk egnsret, for perlespelten er selvfølgelig fra Skørtoft Mølle – som også ligger i det sydjyske.

Ingredienser:

• 1 finthakket skalotteløg
• 2 finthakkede fed hvidløg
• 4 spsk olivenolie
• 4 spsk sherryeddike, æblecidereddike eller hvidvinseddike
• 230 gr perlespelt
• 1 l hønse- eller grøntsagsbouillon
• 4 spsk creme fraiche
• 70 gr revet Digekrone
• 70 gr Fanøskinke i små tern
• 3 kviste rosmarin
• salt og peber

Sæt en kasserolle over med bouillonen og varm den op til lige under kogepunktet.
De to slags løg sauteres 5 minutter i olivenolie. Tilsæt perlespelt og rør godt rundt, så kornene bliver ristede på alle sider. Tilsæt eddiken og kog den næsten helt væk, så al syren fordamper. Tilsæt nu bouillon lidt efter lidt, således der hver gang står ca ½ cm bouillon over spelten. Kom også rosmarin i gryden og lad den koge med. Når bouillonen er kogt næsten væk, tilsættes vand bouillon igen.
Fortsæt sådan til grynene er møre, men stadig har bid.
Tilsæt nu creme fraiche og den revne ost, så speltottoen bliver rigtig cremet. Smag til sidst til med salt og peber.
Serveret med nålene af den sidste rosmarinkvist drysset over samt tern af skinken.

NaCl – Showcooking No. 19: “Krudt og kugler”

I søndags indbød NaCl igen til taffel. Det er endda en meget passende betegnelse, for denne gang tog vi ca 250 år tilbage i tiden og smagte på mad, som var inspireret af det, man spiste i 1700 tallet under temaet: “Krudt og kugler, blod, brændevin, helstegte dyr, og en stor sort gryde”.

Velkommen til Spisehuset 56 grader og NaCls Showcooking #19

Continue reading NaCl – Showcooking No. 19: “Krudt og kugler”

Skønne stikkelsbær – kompot med citronverbena og hyldeblomst

Bærsæsonen er for alvor over os nu.

Vi laver nogle enormt gode bær i Danmark. På grund af vores koldere klima udvikler smagen sig langsommere og bliver langt mere koncentreret, end i de lande hvor væksten går væsentligt hurtigere.

Nogle bær tager vi for givet og får nemmere anvendt end andre. Jordbær, hindbær og de nu så populære blåbær, giver fuldstændig sig selv. Mens ribs, solbær og stikkelsbær i højere grad har en tendens til at blive overset og glemt.

Men selvfølgelig er der masser af mulighed for dem også!

Hvorfor planter vi ikke nogle flere bærbuske i stedet for træer og buske uden spiselig frugt. Bærbuske er også skønne at se på.

På hotellet Therme Vals i Schweiz står der ribsbuske på alle balkonerne. De er smukke og pynter usigeligt – både når de bærer bær og når de ikke gør.

Et meget smukt stikkelsbær

Continue reading Skønne stikkelsbær – kompot med citronverbena og hyldeblomst

Nektarinsyltetøj med vanille og hyldeblomst

Syltetøj – ét stort glas

Herhjemme er vi ikke så vant til at se syltetøj lavet på ferskner og nektariner, men det er faktisk lidt ærgerligt, for man får en usædvanlig dejlig syltetøj ud af disse frugter også.

Continue reading Nektarinsyltetøj med vanille og hyldeblomst

Spiseklubben #3 – Rasmus Leck Fischer

Nu er det 3. gang Spiseklubben afholder et af sine arrangementer i Odd Fellow, så denne gang vil jeg springe den traditionelle indledning over, der handler om benovelsen og glæden ved at få lov at komme indenfor i disse ellers forjættede bygninger.

Til gengæld kan jeg love, at det følgende indlæg bliver en lille smule nørdet og der vil blive nævnt ukrudts- og urtenavne i et væk.

Aftenen her var nemlig også dedikeret til lancering af en ny bog.

Ukrudt

Rasmus Leck Fischer, som indtil for kort tid siden, var souschef på Dragsholm Slot har udgivet en kogebog “Ukrudt” sammen med Cand. Mag. Katja Dahlberg.

Kogebogen har fokus på nordiske urter og kommer omkring i alt 33 af slagsen.

Flot dækket op, en smuk sal og den fineste kogebog

Continue reading Spiseklubben #3 – Rasmus Leck Fischer

Hvide asparges og stenbiderrogn

Forleden skrev jeg om den vidunderlige stenbiderrogn, som jeg fik helt frisk!

Sæsonen for stenbiderrogn er ved at være slut, men det kan stadig fåes, så skynd dig.

Continue reading Hvide asparges og stenbiderrogn

Arla Unika Ymer – Jeg vil også være med i klubben

Rundt om hos diverse madbloggere har der på det seneste været skrevet rigtig meget om Arla Unikas nye stand i Torvehallerne. På standen forhandles de high-end produkter, som Arla har udviklet sammen med en stribe af de bedste kokke som en del af deres Innovationsprojekt.

Produkterne har vi længe kunnet nyde på nogle af landets bedste restauranter, men det er nyt, at de nu er tilgængelige i Torvehallerne.

Mange af produkterne fremstilles “i hånden” og flere af dem er single-farm, dvs. mælken, der anvendes, kommer fra en bestemt gård (f.eks osten “Lykkebjerg”).

Alle madbloggere, som jeg har læst hos, er rigtig glade for, muligheden for at købe produkterne, som også bliver rost i høje toner. Priserne er en anden snak.

Continue reading Arla Unika Ymer – Jeg vil også være med i klubben