Anmeldelse af Strandmøllekroen i Klampenborg

Nordpå ad Strandvejen, lige før Skodsborg, ligger Strandmøllekroen.

Her har den ligget længe. Faktisk siden 1811. Og selvom den har overlevet mange ejere og adskillige yderst kritiske anmeldelser (husker du Søren Franks: “Man gjorde en fisk fortræd?”), så er det nu med oprejst pande og nogle fantastisk lækre, nyrenoverede lokaler, at nye forpagtere (igen) åbner dørene og byder velkommen.

Det er parret bag Raadvad Kro, som sammen med køkkenchef Nicolas Dahl har haft lyst og mod på at gå i gang med den – på alle måder – store opgave.

Trekløveret, Rikke Kold Black, Peter Sørensen og Nicolas, har i tre måneder knoklet med at sætte kroen i stand og deres slid bliver absolut belønnet, når man åbner den lave krodør og træder ind i et smukt, minimalistisk, lyst og lækkert rum.

Her står solide egetræsborde uden duge, høje grå paneler og fine, nye stole, der harmonerer godt til de gamle borde.

Kroens specielle Heerup stue er bevaret, blot er lofter og vægge blevet rensede, så værkerne træder endnu tydeligere frem.

Duften af maling er stadig tydelig og sarte sjæle kunne måske ønske, at kroen havde holdt lukket i endnu to måneder for at lufte ud, men jeg kan godt forstå, at lysten til at få gæster har været så stor, at man i formiddagstimerne gør, hvad man kan for at få lugten væk og fra frokost byder ind til en af kystens smukkeste Øresundsudsigter.

På bordene står flade, gråmelerede olielamper fra Würtz, som giver associationer til de sten, der ligger på stranden ret udenfor vinduet.

Vi besøgte Strandmøllekroen en lørdag aften i starten af April og selvom den ellers nogenlunde strukturerede madblogger havde reserveret bord, så havde hun formået at forveksle datoerne og kom således tre uger for tidligt.

Vi var alligevel heldige og fik et bord, men måtte “nøjes” med at sidde i “forstuen”, hvor udsigten til havet er begrænset.

Under middagen oplevede vi, at flere gæster blev afvist og bedt om at komme igen senere. Jeg håber, kroen på sigt vil tilbyde sine gæster at vente til et bord bliver ledigt. Denne aften var det imidlertid bemandingen, der betød, at gæsteantallet måtte begrænses og ikke mangel på borde.

Kortet er enkelt. Der er 10 retter – koldt og varmt – til en enhedspris på 120 kroner. Derudover kan man få ugens ret til kr 165 og den allestedsnærværende bøf bearnaise til 250 kr.

Vin, sprang vi over denne aften, vi var i bil. Det er naturligvis lidt af en akilleshæl, at de fleste kommer kørende til kroen i bil og dermed må begrænse alkoholen.

Sæt i gang

Vi fik hurtigt en portion hjemmelavede soja-porter-mandler stillet foran os sammen med det lækreste ølandshvedebrød bagt på surdej og smør rørt med yoghurt og creme fraiche.

Brødet var lunt, sprødt og af den slags, hvor man skal passe alvorligt på ikke at spise for meget, så appetitten forsvinder. Smørret var også meget lækkert og helt tilpas saltet.

Vores første ret ankom. To smukke stykker hjemmerøget laks serveret med saltbagt selleri, crudite på blegselleri, urtecreme, dildolie og ultratynde brødcroutoner.

Det var en meget smuk og næsten poetisk ret med stedmoderblomst, blomsterkronblade og små dildkviste.

Laksen var virkelig god og i en flot kvalitet. Blegsellerien var marineret i lidt citron, som gav et godt modspil til den fede og bløde laks.

Saltbagt selleri er en trend i øjeblikket. Jeg må dog indrømme, at jeg var lidt skuffet over denne, som jeg synes var lidt vandet og uden så megen smag, men Martin var ikke enig.

Urtecremen gav en skøn fedme og når det ellers lykkedes at samle en bid, hvor der var lidt af alle elementer fra tallerkenen med, så var det alt i alt ganske vellykket.

Kalvebrisler med svampe og røg

Næste ret var confiterede kalvebrisler med syltede bøgehatte, ramsløgkapers, sprøde løg og svampecreme.

Hele herligheden blev serveret i en lille kasserolle og da låget blev løftet af, bredte der sig en skøn røg. Brislerne var fint tilberedte og fik syrligt modspil af kapers og de syltede bøgehatte. I bunden en skøn svampecreme og de ristede løg gav masser af sprødhed.

En rigtig vinterret, men velsmag hele vejen igennem. Mums.

Bøf fra Uruguay

Martin måtte naturligvis kaste sig over bøffen. Krogmodnet oksekød fra Uruguay blev serveret i form af en stor rib-eye med bagt tomat, fritter, grøn salat og bearnaise.

Det var en flot bøf, og selvom vores tjener glemte at spørge om tilberedningen, så var den stegt, som de fleste foretrækker den: medium.
Bøffen blev ikke serveret med en stor dolk af en steakkniv, som det ellers er tilfældet mange steder, men det var absolut heller ikke nødvendigt. Kødet var smørmørt.

Fritter og sauce var der heller ikke noget at udsætte på. Fritterne var rustikke; sprøde udenpå og bløde indeni. Saucen perfekt balanceret. Martin var glad.

Kalv, jordskokker og æble

På min side af bordet fik jeg serveret en terrine på kalvebryst med røget marv, jordskokker og æbler.

Kødet var – igen – meget mørt og trevlede fra hinanden i det store stykke terrine med fin smag af røget marv. Ovenpå terrinen en kompot af jordskokker og æble, som tilførte blødhed, syre og sødme. Dehydrerede jordskokker på toppen var sprøde som chips med dejlig nøddesmag.

Timiansaucen supplerede retten godt og det samme gjorde de små æblekugler, som var marinerede i lidt æbleeddike.

Terrinen savnede lidt smag og salt i sig selv ville nok kunne have gjort det. Desværre havde vi ikke salt på bordet og tjeneren var ikke til stede.

Overraskelsesdessert

Vi havde egentlig ikke plads til dessert, men køkkenet valgte at overraske os med en dessert med æble og estragon.

Det var en virkelig dejlig, frisk og let ret.

Desserten var også den ret i aftenens middag, som havde flest elementer: broken gel på æblejuice, estragonsorbet, estragoncreme, crumble, malto på yoghurt og hvid chokolade samt æblekugler, der var vacuumerede og “syltede” i egen juice og lidt sukkersirup.

Estragon giver en frisk smag af lakrids og der er ingen grund til at frygte, at desserten ikke er harmonisk.

Desserten var i sødme meget balanceret og bevarede sit friske præg og der var også begrænset fedme. Det var en virkelig dejlig dessert og i kompleksitet, vil jeg sige, det var middagens højdepunkt. Det var det også i velsmag.

Retternes priser og madens niveau taget i betragtning, er det nogle generøse retter, der bliver serveret. Man kan sagtens nøjes med to og desuden er betjeningen sød til at vejlede om portionernes størrelse. Såfremt man vælger bøf bearnaise, så skal man være yderst sulten for at kunne spise mere end en ret.

Forholdet mellem pris og kvalitet er aldeles fornuftigt og jeg synes, man får meget for pengene. Man kan vælge at spise ugens ret for kr 165 og det skal man nok blive mæt af.

Jeg er meget begejstret for Strandmøllekroen og glæder mig allerede til næste besøg. Der var lidt skønhedsfejl i betjeningen, men køkkenet viser solide præstationer og et spændende, nyt, dansk køkken.

Når vejret bliver godt og de 60 potentielle sidepladser udenfor bliver fyldte, så bliver der tryk på og jeg håber, betjeningen kan nå at komme op til speed, når det sker.

Der er slet ingen tvivl om, at Strandmøllekroen er en fantastisk tilføjelse til restauranterne langs Strandvejen. Der er de smukkest tænkelige omgivelser og alligevel ikke langt til byen.

Hav en skøn, forhåbentlig solrig, søndag.

Mange hilsner, Mette

Fotograf Martin Kaufmann.