Arla Unika Ymer – Jeg vil også være med i klubben

Rundt om hos diverse madbloggere har der på det seneste været skrevet rigtig meget om Arla Unikas nye stand i Torvehallerne. På standen forhandles de high-end produkter, som Arla har udviklet sammen med en stribe af de bedste kokke som en del af deres Innovationsprojekt.

Produkterne har vi længe kunnet nyde på nogle af landets bedste restauranter, men det er nyt, at de nu er tilgængelige i Torvehallerne.

Mange af produkterne fremstilles “i hånden” og flere af dem er single-farm, dvs. mælken, der anvendes, kommer fra en bestemt gård (f.eks osten “Lykkebjerg”).

Alle madbloggere, som jeg har læst hos, er rigtig glade for, muligheden for at købe produkterne, som også bliver rost i høje toner. Priserne er en anden snak.

Personligt lagde jeg straks mærke til det flotte branding materiale, herunder de fine produktkort og den helt basale emballage. Fonten, som Arla må have fået udviklet specifikt til sig, er rigtig fin. Og ja, jeg må indrømme, at jeg er fuldstændig tosset med sådan nogle produkter, hvor “helheden” er i orden. Lige fra indhold, til emballagen, til grafikken – og så for ikke at forglemme serviceniveauet i butikken og oplevelsen ved købet.

Således fik jeg også en god snak med “Ostemanden,” den dag, jeg var forbi og forhåbentlig, er det ikke hver dag, den stakkel bliver udsat for en tidligere Arla medarbejder, som rent faktisk kender og har besøgt de enkelte mejerier. For jeg må sige, at jeg var lidt skuffet over, at han feks ikke kunne svare på, hvilket mejeri de tyske oste kom fra, samt hvor det ligger henne.

Når man sælger produkter på dette høje niveau (og i den prisklasse), så er det vigtigt, at medarbejderne også kan fortælle den gode historie og give de korrekte oplysninger, som ikke er uden betydning, når der er tale om den type kvalitet (og pris).

Da jeg var på besøg sidst, købte jeg bl.a. en rigtig dejlig ymer i håbet om, at den ville minde lidt om den tykmælk, min Mor selv lavede, da jeg var barn.

Et rigtig fint glas – som i et stort syltetøjsglas – med en lille halv liter ymer, vil jeg tro.

Jeg havde lidt rugbrød, som jeg kort blendede og ristede sprødt på en pande med lidt honning. Dertil et par nye danske jordbær og mynte i fine strimler. Vupti alt i en skål.

Faktisk var min Mor også på besøg den weekend, så vi var hele to smagsdommere til at sammenligne med det, vi havde kendt til tidligere. Og ja, ymeren er bare rigtig rigtig skøn. Fløjsblød og med en mild syrnet smag. Det var på ingen måde den tykmælk, som jeg kendte fra min barndom (min Mor var enig), men det er et meget lækkert produkt, som jeg bestemt vil købe igen.

Og så bliver det da næsten heller ikke pænere og med de ny-udsprungne pæoner også, så er en nydelig start på en dejlig lørdag sikret.

Jeg håber, du må få en rigtig dejlig weekend i det – fortsatte – skønne sommervejr.

Mange hilsner, Mette

Fotograf Martin Kaufmann