For hvad, der næsten er en menneskealder siden, udkom Mette Sia Martinussen med en kogebog, der hedder “Mettes gæstebud“.
Jeg følte dengang, at den bog kaldte på, at jeg havde den i min – på det tidspunkt – spirende kogebogssamling. Men jeg var studerende og syntes, det var en stor udskrivning, så det var ikke før Juli 2002, at jeg fik bogen af den dejligste veninde.
Jeg har jo sat forventningerne i vejret om, at jeg vil skrive meget mere om ramsløg.
Idag da jeg cyklede hjem fra arbejde, gik turen gennem skoven og forbi det gode ramsløg-sted. De har været der i 3-4 uger nu, men der kommer stadig flere og flere, desuden fortsætter en masse nye små og helt smalle blade med at skyde frem af jorden og gennem det visne bladløv.
Til min store overraskelde og glæde, så er anemonerne også ved at komme og selvom det kan være lidt svært at se, så er der altså små hvide blomsterhoveder på billede nummer to.
Udsprunget af eminente NaCl, som jeg tidligere har skrevet om, er nu endnu et initiativ på den Københavnske spisescene dukket op.
Dining clubs har vi hørt om fra store udenlandske byer, men i Danmark er det stadig begrænset, hvor mange der findes. Det er derfor et kærkomment tiltag, at de initiativrige kræfter bag NaCl nu lancerer en Spiseklub.
Til forskel fra NaCl, som er en kreativ legeplads, hvor gæsterne tester maden og deltager på nærmeste hold i tilblivelsen – af NaCl kaldet Showcooking – er konceptet for Spiseklubben mere traditionelt. Her er gæsten igen gæst og forbliver foran scenen på sin plads i en herlig uformel stemning forkælet med mad på et højere gastronomisk niveau.
Til NaCl arrangementerne er der som regel 8-10 kokke i køkkenet, hvor hver kok har ansvaret for en ret. Til Spiseklub er det een eller to kokke, som planlægger og tilbereder hele menuen.
Denne søndag fandt Spiseklubben sted i de smukke og klassiske bygninger, der huser Odd Fellow logen.
Vi kender alle de imposante bygninger på Bredgade, men det er nok de færreste af os, der har været indenfor. 
Ramsløg eller vild hvidløg skyder i øjeblikket op i skovene. De har ligget klar under laget af visnede blade og nu eksploderer de nærmest. Planten vokser vildt i mange af vores skove og selvom den kan forveksles med liljekonval, så er man ikke i tvivl, når man har revet et blad over og står med en gennemtrængende duft af hvidløg.
I kavalkaden af gode – og særligt søde – oplevelser er vi kommet til den sidste.
Mandag aften deltog jeg i Masterclass hos Meyers Madhus med Damian Allsop. Damian mødte jeg også lørdag på Chokoladefestivallen og blev allerede dér smittet af hans entusiasme og passion for sit fag.
Damian er uddannet kok og har arbejdet på en række Michelin restauranter i England, USA og Spanien.
Således var vi en flok chokoladenørder samlet i 3. baggård på Nørrebro, hvorMeyers Madhus holder til. To timer fik vi lov at få med guruen og vi blev veloplagt dirigeret gennem aftenen af Nikolaos Strangas.
ENDELIG lykkedes det os at komme med til en aften hos de sprudlende kreative kokke hos NaCl. Vi hørte første gang om fænomenet på Dragsholm Slot, hvor Rasmus Leck Fischer fortalte om det og siden har vi et vågent øje med både hjemmesiden og FB-profilen i håbet om at få en plads.
Det fik vi i går og man føler altså, at højere magter hjælper til, når det lykkes at erhverve en billet til et så eftertragtet arrangement – og så endda via Billetnet.
Lokationen var hemmelig, men vi var tilsagt at møde på Bistro Trekanten, Prags Boulevard, Kbh S, kl 17.30. Martin og jeg var dog så heldige, at vi fik lov at komme i god tid og være med lidt længere bag scenen. Og lad os så lige holde spændingen et kort øjeblik længere med, hvor vi kom til at befinde os……
Så var det min tur til at komme på Chokoladefestival. Via Netværket Mad+Medier var jeg så heldig – sammen med Martin – at blive inviteret til årets Chokoladefestival i Tap1, den tidligere tapperihal hos Carlsberg.
Lige nu er der de smukkeste, flotte, lækre og store grapefrugter. Sågar røde.
Her er en god grundopskrift på en lækker kage, som kan varieres i det uendelige.
Det er ugen for de enkle indlæg, men som regel er enkel vanvittig godt. Det er i hvert tilfælde, derfor jeg elsker det italienske køkken.
Jeg bestilte hos Årstiderne “Svampeposen” og fralagde mig dermed retten til at vælge , men var glad for at få portobello, østershatte og kejserhatte.
En fin blanding og det passede perfekt med, at vi fik besøg fra hovedlandet og havde brug for endnu en happer til et glas vino, mens maden blev færdig. 
