I slutningen af November var jeg så heldig at blive inviteret til den nye chokoladeforretning, Hotel Chocolat.
Foruden at være cafe og yderst velassorteret chokoladeforretning om dagen, så er det nu hensigten, at der skal afholdes pop-up restaurant i butikken om aftenen og udnytte stedets veludstyrede køkken, samt præsentere stedets gæster for, hvad man OGSÅ kan lave med kakao og chokolade. Det var årsagen til, jeg var så heldig at blive inviteret til den første prøvemiddag, hvor jeg fik lov både at opleve atmosfæren i butikken EFTER lukketid samt smage køkkenets formåen.
I dag kan DU være heldig. Jeg har fået lov at afholde en konkurrence her på bloggen og trække en vinder, som kan invitere en gæst med til den kommende Supper Club hos Hotel Chocolat. Middagen afholdes d. 17. januar.
Du kan læse mere om arrangementet på Hotel Chocolats egen hjemmeside.
