Grønkålssalat med tørrede kirsebær og verdens flotteste cashewnødder

Jeg tror altså nok, jeg har sagt det mere end een gang tidligere, men jeg LOVPRISER grønkålen.

Det er den kål med allerflest vitaminer: Både B-, C- og K-vitamin for ikke at nævne mineralerne folat, kalcium, zink, jern og jod. Den er fiberrig, billig og den er i sæson.

What is not to like?!

Grønkål skal snittes fint, når det skal spises råt. Det høje indhold af fibre gør, at kæbemuskulatoren skal på arbejde og derfor er det lidt nemmere og mere behageligt, hvis kålen er snittet fint.

Jeg har som modvægt til den lidt stærke kål valgt at lave en dressing baseret på frugt nemlig (endnu en) af de gode honninger fra HELT samt en kirsebæreddike fra Meyers.

Sund, nem og hurtig vintersalat
Sund, nem og hurtig vintersalat

Continue reading Grønkålssalat med tørrede kirsebær og verdens flotteste cashewnødder

Lun salat med æble, selleri og honningvinaigrette

Det er blevet tid til en af mine vinterklassikere. En lun salat med de to gode “venner”: æbler og selleri, som vendes med en skøn lun vinaigrette på den gode HELT honning.

Her er det faktisk endnu en souvenir fra Madrid: sherry eddike
Her er det faktisk endnu en souvenir fra Madrid: sherry eddike

Continue reading Lun salat med æble, selleri og honningvinaigrette

Hvid chokolademousse med bergamotte og en lille blomst eller to…

Kender du Bergamotte?

Velduftende bergamotter triller på køkkenbordet
Velduftende bergamotter triller på køkkenbordet. De er økologiske og fra Årstiderne.

Continue reading Hvid chokolademousse med bergamotte og en lille blomst eller to…

Laver du den bedste “Spaghetti bolo”?

Heinz har udskrevet en konkurrence om, hvem der kan lave Nordens bedste kødsauce.

De har spurgt, om jeg vil være med.

20130125-233439.jpg

Og det vil jeg gerne.

For uanset hvor god en kødsauce, jeg laver. Hvor længe jeg lader den simre og hvor økologiske råvarerne er, så er jeg nødt til at erkende, at selv de bedste gæster (I ved selv, hvem I er) foretrækker at spise Spaghetti Bolo med ketchup.

20130125-233550.jpg

Der er heller ingen tvivl om, hvilket mærke det skal være. Heinz er til enhver tid det klart foretrukne.

Stokes nr 2.

Derfor er det også helt naturligt, at Heinz laver en konkurrence med netop det tema.

20130125-233602.jpg

Nå ja, og så gentager de faktisk en succes fra sidste år.

Du kan læse mere om konkurrencen på Heinz´ Facebook side.

Tør du tage udfordringen op?

Hav en dejlig weekend.

Mange hilsner, Mette

Fotograf www.martinkaufmann.dk

Vietnamesisk nudelsalat – vi bygger videre på snacks fra i går

I går lavede jeg snacks med hakket svinekød (danskernes nationalkød – om noget sådant var blevet “kåret”) masser af smag og crunch fra peanuts.

I dag synes jeg, vi gør det supernemt og i stedet får du en ide til, hvordan man sagtens kan gøre det ellers lidt kedelige kød til en spændende omgang salat med tjubang på smagen. Og hermed opgradere snacken til en hovedret.

Masser at tygge på, vitaminer, farver og gode fibre
Masser at tygge på, vitaminer, farver og gode fibre

Continue reading Vietnamesisk nudelsalat – vi bygger videre på snacks fra i går

Blondies – når du også har lyst at forkæle nogle søde mennesker

Jeg skulle have kage med på arbejdet.
Min skønhedssøvn havde jeg for kær, så jeg skulle finde på en kage, som jeg kunne bage dagen i forvejen og som kun ville blive bedre af at stå til den følgende dag.

Desuden havde jeg lyst til at forkæle mine søde kolleger med god chokolade og derfor faldt valget hurtigt på blondies. Det vil sige brownies, der bages med hvid chokolade og dermed “skifter” farve.

20130116-214243.jpg

Og når jeg nu havde valgt at lave noget med chokolade, så kender jeg eet sted på nettet, hvor svaret på ethvert choko-spørgsmål ALTID kan findes hos Anne Au Chocolat.

Anne har lavet en skøn opskrift på tunge, nøddefyldte blondies og den tog jeg udgangspunkt i, men lavede en lille smule om på opskriften og gangede den op til en halvstor bradepande, så ALLE på kontoret kunne blive forkælede.

Anne smagssætter sin blondie med appelsin. Jeg skruede lidt op for mængden og tilføjede også kornene af to fuldfede vanillestænger. Det kan aldrig skade. Desuden brugte jeg pecannødder, men alle slags nødder kan anvendes.

  • 5 æg
  • 290 gr rørsukker
  • 340 gr smeltet smør
  • 340 gr hvid chokolade fra skønne Amedei
  • 200 gr mel
  • fintrevet skal af 1 appelsin
  • Kornene af to vanillestænger

Fyld

  • 170 gr pecannødder
  • 170 gr hvid grofthakket chokolade – selvfølgelig fra Amedei

Start med at sætte den hvide chokolade over et vandbad og lad den smelte langsomt.
Rør en tyk og cremet æggesnaps af sukker og æg. Når massen er let og luftig tilsættes vanillekorn og appelsinskal.
Kom nu den smeltede chokolade, det smeltede smør og melet, som sigtes, skiftevis i dejen og sørg for at vende godt rundt, uden at slå al luften ud af dejen.

Vend til sidst pecannødder og den grofthakkede chokolade i dejen.

Hæld i en passende form, ca 25 x 35 cm (eller denne bradepande) og bag i ovnen i ca en halv time ved 180 grader.

Lad kagen køle af og evt stå til næste dag.

Da jeg skulle servere kagen valgte jeg at pimpe den med en lille plet saltkaramel, lidt solbærstøv og et par tørrede blade fra sommerens kornblomster.

20130116-214340.jpg

De blev ret fine og den syrlige smag fra solbærrene var et fint ekstra element til kagen.

Måske skal du også snart forkæle dine kolleger?

Hav en dejlig dag på arbejdet.

Mange hilsner, Mette

Foto: www.martinkaufmann.dk

Slowcooked lam med masser af krydderier, honning, svesker, lime og chili

Det er tankevækkende, hvor få kvindelige kokke, der findes, men et af mine absolutte store forbilleder og inspirationskilder er dygtige Skye Gyngell, som indtil sidste år styrede køkkenet på Petersham Nurseries i Richmond udenfor London.

Men Petersham fik en Michelin stjerne og det betød, at forventningerne hos stedets gæster steg til det uhørlige, så Skye valgte at trække sig.

Lige om lidt bliver hun at finde igen, når hotellet Heckfield Place åbner efter en omfattende renovering. Og selvom der pt ikke er meget at finde på hotellets hjemmeside, så check lige den lille video og kom i den grad i stemning til landlig idyl, sommer og britisk mansionstemning.

Jeg ved godt hvilket sted, der kommer højt på min rejse-ønske-liste, når Heckfield åbner.

Simret lam med svesker, koriander, chili og ingefær
Simret lam med svesker, koriander, chili og ingefær

Tidligere har jeg lavet en af Skyes opskrifter på simrekalv og denne gang bliver vi også hos dyrebørnene, men de mere krølhårede af slagsen, idet jeg bruger noget af det gode lammekød fra Martins fætter.

Lammekød fra bov og hals i store tern
Lammekød fra bov og hals i store tern

Continue reading Slowcooked lam med masser af krydderier, honning, svesker, lime og chili

Til lykke Birgitte – du skal på Hotel Chocolat

Jeg har grinet og grædt. Næsten.

I hvert tilfælde har jeg nydt at læse jeres beskrivelser og fortællinger om, hvem I ville invitere med til middag, hvis I vandt og hvorfor.

Der har været så mange søde tanker og ord, der har gjort mig glad langt ind i hjertet.

Ranunkler og chokoladebønner
Ranunkler og chokoladebønner

Continue reading Til lykke Birgitte – du skal på Hotel Chocolat