I dag følger endnu en af Kondos opskrifter.

I dag følger endnu en af Kondos opskrifter.
I dag får du opskriften på de mest syndige chokoladecookies, du kan forestille dig.
Ikke nok med, at dejen er spækket med smør og chokolade, så er der ydermere bagt en saltkaramel ind i dejen.
De kræver noget arbejde. Du skal først lave karamellerne og derefter cookies, så det er et oplagt weekendprojekt.
Arbejde kræves der også til at forbrænde dem. Du skal regne med en rigtig god tur i løbeskoene eller i fitness centret, men de er så vidunderligt bløde, sprøde, seje og fantastisk velsmagende, at de bestemt er anstrengelserne værd.
Det er fredag og det er hapser tid.
Nu er det jo n-æ-s-t-e-n blevet en tradition her på bloggen, at fredag skal der laves snacks.
Continue reading Ebi hapsere med citrusmayo og bergamotteketchup
Det japanske tema fortsætter.
I dag har jeg lånt en af Kondos opskrifter, som også er gengivet i det udmærkede, seneste nummer af “Mad og venner.”
Retten er kendt som studentermad i Japan. Billigt og nemt. Kondo sammenliger det selv med den japanske version af spaghetti med ketchup. Continue reading Daigaku – imo, japansk studenterkartoffel
Okay, let´s face it!
Du har ikke forberedt en pind og nu begynder din kæreste at komme med mærkelige hentydninger til i morgen inklusiv hendes ønske om at blive behandlet som en gudinde hele dagen.
Her er middagen til dig.
Den kræver ikke voldsomt store anstrengelser, du skal ikke kokkere 5 dage i streg, og du skal (slet) ikke i 27 specialforretninger for at købe ind. Gå i Torvehallerne og supplér med Irma, så er indkøbene hjemme.
Og du er sikret bedre respons end enhver buket fra Interflora nogensinde kan give.
Jeg var i Japan for 3 år siden og havde en helt vidunderlig oplevelse i det skønne, velorganiserede og meget smukke land.
Jeg glæder mig til at komme tilbage – ikke mindst for at smage mere af det fantastiske køkken. I mellemtiden må jeg forsøge at finde den autentiske smag i mere hjemlige opgivelser.
Continue reading Dampede porrer med nødde-dashi dressing (the japanese way)
Kan du huske reportagen fra japansk hverdagsmad på Odd Fellow Palæet, hvor talentfulde Kondo stod for middagen assisteret af adskillige japanske kokke, herunder sin far.
Den aften fik vi okonomiyaki og jeg fik efterfølgende lov til at få opskriften af Sasaki, Kondos far.
Okonomiyaki beskrives bedst som en kålpandekage (dog en krydsning mellem en pandekage og en omelet) og toppes med japansk mayo og en fyldig (okonomiyaki)sauce.
I mellemtiden er denne ret så blevet “verdensberømt i Danmark.” Kondo har været i Go´ Morgen Danmark på TV2 og i det seneste nummer af “Mad og Venner,” optræder Kondo igen med okonomiyaki.
Continue reading Et kig ind i det japanske hverdagskøkken: Okonomiyaki
I dag kommer vi ud i en opskrift, hvor ALLE kan være med.
De fleste vil sikkert sige: “okay, okay – det kunne jeg nok også godt selv have fundet på, nu må hun altså lige oppe sig lidt” – Men nogle gange er det dét, der ligger allermest lige for, man glemmer.
Det er vinter og vi har ikke mange fantastiske, gode frugter til rådighed lige nu, men det der ER virkelig godt, det er de skønne citrusfrugter. Køb dem endelig økologiske, for ikke nok med at der sidder en masse yderst velsmagende olier i skallen, så er citrusfrugter til stadighed også en af de varer, hvor der igen og igen bliver fundet allerflest pesticid/fungicid rester.
Salaten her, kan du spise hele døgnet. Skøn til morgenmad med en gang skyr eller – endnu bedre – den fantastiske Unika ymer til. Hele dagen som et mellemmåltid, men fantastisk skøn som en dessert med en god (kanel)is til eller måske endda en blondie. Eller både og.
Endnu en gang kan jeg ikke dy mig for at slå et slag for HELT honningen og for dem, som måtte være ved at være lidt trætte af at høre på den sang, så bruger I selvfølgelig bare almindelig honning og et drys kanel. Men tag nu lige og prøv den HELT bare en enkelt gang.
Continue reading Nem vinterdessert: Citrussalat med granatæble, mynte og kanelhonning
Når du har et glas citrus curd i køleskabet, så skal du lige se, hvor nemt det er at trylle en lille godbid frem.
Bag nogle små mørdejsskaller, fyld dem med din yndlingscurd, top med marengs og giv dem en hurtig tur med creme brulee brænderen eller en meget varm tur i ovnen. Haps! Så er der en lille sød og ganske nem godbid.
De små tærteskaller, kan du bage en dag, du har god tid og gemme dem i en tætsluttende småkagedåse, så skal de nok holde sig sprøde.
Continue reading Citrus meringue pies – bergamotte eller mandarin