Pæretærte med lemoncurd, mørk chokolade og marcipan

Da vi var på vinterferie i Sverige, kreerede jeg en rigtig dejlig og ganske anderledes pæretærte. Den blev til udfra de forhåndenværende ingrediensers princip og et ønske om at lege videre med en kage a la den, jeg tidligere har bagt: galette med MASSER af hvid chokolade.

Den skønne pæretærte bliver endnu bedre med en kugle god is
Den skønne pæretærte bliver endnu bedre med en kugle god is

Det er en rig kage fyldt med en række gode sager. Citron giver syre og bitterhed til de meget søde pære og det samme kommer fra den helt mørke chokolade.

Kagen bliver endnu bedre med en kugle is. Her duer både vanille, chokolade og stracciatella.

Dej

  • 250 gr hvedemel
  • 2 spsk flormelis
  • 175 gr smør
  • Skal af 1 citron
  • 1 æg

Bland mel og flormelis med citronskal. Smuldr smørret heri og saml til sidst dejen hurtigt med et æg.

Læg dejen til hvile i køleskabet i mindst 2 timer.

Der skal lægges kræfter i, når den kolde dej skal rulles ud
Der skal lægges kræfter i, når den kolde dej skal rulles ud

Rul dejen ud på et stykke bagepapir til, den har en diameter på ca 40 cm.

Fyld

  • 75 gr revet marcipan
  • 2 store skefulde lemoncurd
  • 25 gr smør i SMÅ tern
  • 75 gr mørk chokolade eller det der svarer til en håndfuld
  • 3 pærer i så tynde skiver som muligt (du behøver ikke skrælle dem)

Bland fyldet i en skål undtagen pærerne.

Fyldet blandes sammen
Fyldet blandes sammen

Pærerne skæres i så tynde skiver som overhovedet muligt. Du kan fjerne kernehuset, hvis du synes, men hvis du – som jeg – har nogle pærer med ganske lille kernehus, så er det faktisk ikke nødvendigt.

Pærerne behøver ikke bliver skrællede, fjern blot blomst og kernehus
Pærerne behøver ikke bliver skrællede, fjern blot blomst og kernehus

Placer først fyldet og derefter pærerne. Tag kanterne op og tryk dem forsigtigt fast hele vejen rundt. Pensl med sammenpisket æg, vand eller fløde.
Drys med sukker – både på tærtens kanter og lidt på pærerne.

Bages ved 180 grader i ca 30. Minutter. Check bunden er sprød før du tager tærten ud af ovnen.

Fyldet placeres på midten af den udrullede tærtebund
Fyldet placeres på midten af den udrullede tærtebund

Bag tærten midt i ovnen og server den lun.

Hav en dejlig søndag.

Kh, Mette

Foto: www.martinkaufmann.dk

4 thoughts on “Pæretærte med lemoncurd, mørk chokolade og marcipan”

  1. Den ser super lækker og dessertkage agtig ud. Er ret imponeret over, at de ingredienser er noget du lige havde ved hånden i ødemarken 🙂

    1. Ups, skulle jeg have checket udløbsdatoen på det glas lemon curd, der stod i køleskabet?
      Ok, tilgængelige ingredienser (=Coops udvalg og den medbragte “Madpakke”)
      KRAM

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *