Dagens billede illustrerer, hvad indholdet af min kuffert kan blive til, når vi har været ude at rejse.
Osten har jeg haft med hjem fra Madrid, det samme med den håndmalede kakkel, mens membrilloen er lavet af kvæder, som jeg fik lov (!!) at rane i en have på Fejø, da vi i efteråret havde den dejligste weekendtur på den skønne Sydhavsø.
Jeg så ellers masser af membrillo i Madrid, men jeg havde sat mig for, at jeg i år ville lave den selv.
Sikken et hyr det blev!
Kvæder er nogle hårde banditter og jeg havde fået fat i de lodne pærekvæder, hvor “pelsen” skal gnides af, så det var første opgave. Derefter blev de møjsommeligt skåret i mindre stykker. Heldigvis er det ikke nødvendigt at skrælle og kernehusene skal heller ikke fjernes, da de tilføjer masser af pektin og hjælper til at stabilisere pureen.
Herefter skulle det koge. I mange mange timer med alt for meget sukker.
Og det kogte over.
Og det kogte på.
Og det kogte over.
Og det kogte på.
Og det sidste det lignede var fint membrillo.
Til sidst var jeg så hjælpe- og modløs, at jeg måtte konsultere Gastronomisk Innovation og så kan det ellers nok være, der kom fart over feltet. Jeg havde nemlig været for utålmodig (hurra – som om det er noget nyt – det burde jeg virkelig selv have kunnet regne ud) og skulle blot have ladet pureen koge (endnu) længere. Og måske ved lidt lavere varme, end det var tilfældet tidligere.
Min opskrift – som den startede – kan jeg ikke huske, men det var bestemt heller ikke de mål, det endte med at blive, da jeg undervejs måtte justere flere gange. Så hvis du selv har lyst at binde an med projektet, så må du google dig til svaret. Og så ønsker jeg dig held og lykke. Og masser af tålmod.
Til gengæld kan jeg ikke argumentere nok for, at du tager spiselige souvenirs med hjem (fra de lande, du må). Det er alletiders måde at fortælle familie og venner om din ferie – og dele lidt af den.
Og med netop dét indlæg, lad os så starte en ny uge, men husk at drømme dig lidt væk en gang i mellem og læg planer, så rejsedrømmene kan blive realiserede.
Glædelig uge 4.
Mange hilsner, Mette
Fotograf og rejsekompagnon Martin Kaufmann
Jeg er helt enig, jeg praktiserer også i stor stil det med at tage spiselige souvenirs med hjem. Flot billede af manchego og membrillo! I øvrigt vil jeg anbefale at gøre lige som spanierne (når man kommer til at skulle spise osten), nemlig at skære den i lagkagestykker først og derefter i tynde trekanter. God uge 4 til dig!
Ja, du har helt ret, den ideelle måde er at lave lagkagestykker. Jeg synes bare, det var så fint med en hel ost 🙂
Der er slet ingen tvivl om, at det betyder meget for smagen, hvordan osten serveres, så det er en supervigtig pointe, du har!
Ja, det gør jeg og så altid. Det er spændene at gå på jagt i et udenlandsk supermarked og deres delikatesse afdeling. Købe mad som man ikke helt ved hvad er, fordi man ikke kan læse etiketten. Jeg har osse den regl, at man skal smage nogle forskellige lokale/autentiske retter fra det land man nu er. Der er sjovt at oplever hvor forskellige ingredienser kan bruges og smages.
Frugtlæder har jeg aldrig smagt. Det er ofte i tyrkiske/arabiske butikker. Jeg må se at få smagt det….
Igen super fine billeder og god tekst!
Vh Charlotte G
Kære Charlotte,
Ja – du har helt ret. Jeg skal også altid finde et supermarked. Sjovt nok har jeg en veninde med en lignende mani. Hun skal bare altid finde et apotek. Sådan er vi så forskellige?! 🙂
Rigtig god regel med de lokale/autentiske retter. Det prøver jeg også, selvom jeg må indrømme, at jeg KAN være en kylling, når jeg rejser i de asiatiske lande. Jeg er jævnligt i Indien og jeg ved ikke, om det er pga ovenstående, men jeg kommer lige så jævnligt hjemme med “incredible India mave”. Yrk 🙂
Du må prøve frugtlæder. Uanset om du selv laver det eller køber det.
Tak for rosen – jeg bliver så glad, når jeg får den slags feedback!
Mange hilsner, Mette
Det billede får tænderne til at løbe i vand.
Jeg lavede også min første membrillo i år. Og jeg vil faktisk sige at min forventning til projektet var meget ala din oplevelse, men jeg synes det gik meget smertefrit. Man skal bare passe på med varmen, ellers står man med brændende brændt kvædelava op over begge arme.
Jeg er så heldig at have en far boende i Spanien, så jeg er dernede flere gange i løbet af året. Og med en bugnende kuffert hjem.
/Thomas