“La trattoria del bosco” – Italien i Jægersborg

There is a new boy in town.

Italienskfødte Antonio Doni har overtaget Restaurant Appetit, som ligger lige ved Jægersborg Kaserne på Ermelundsvej. Restauranten er omdøbt til ”La trattoria del Bosco” og her inviteres til autentisk italiensk.

Vi var forbi en tirsdag aften lidt halvsent og selvom restauranten lige er åbnet, så har velkomsten været enestående og der var en rigtig god stemning blandt gæsterne, som syntes lokale og nysgerrigt interesserede i gang med at teste stedet ud for ”stamsteds” potentiale. Både Antonio og “med-værtinde Kamille er nogle meget søde og omsorgsfulde værter, som tager sig godt af gæsterne og hurtigt finder den rette jargon at betjene et bord med.

I køkkenet regerer Poul-Erik, som er pæredansk og har en forkærlighed for Ligurien og souschef Mimo, der ligesom Antonio er italiener.

Det var ganske hyggeligt sådan en mørk, våd og kold efterårsaften at ankomme til restauranten med masser af levende lys (både ind og ude), citrustræer i vinduerne og fine, sorte træpaneler op af de hvide vægge.

En varm velkomst i døren og man føler sig fra starten i kompetente hænder.

Fotografen og jeg var nysgerrige og ville prøve køkkenets formåen, så vi kom godt omkring på kortet og bestilte ingen ens retter.

Første forret var en klassisk carpaccio serveret med citron, parmesan og masser af rucola. Kødet var i en fremragende kvalitet og ikke det sædvanlige inderlår, men i stedet okse filet.

Og hvad der næsten var endnu bedre var, at ved siden af blev serveret en generøs tallerken med det skønneste friskgrillede hvidløgsbrød. Mums!Jeg fik en tun tartar, som – igen – var en stor portion af virkelig god tun i sashimi kvalitet, som lå i en vinaigrette med masser af dild, hakket løg, små oliven og dadeltomater.

Rundt om hele herligheden lå der en masse grøn frillice salat, som egentlig var ganske overflødig.

Tunen var fantastisk og de små gode oliven smagte noget så godt til.

Næste ret var for fotografens vedkommende den fyldte perlehøne med en vidunderlig marsala sauce af den slags, man ønsker, der havde fulgt en sauceske med til. Tilbehøret var lidt små bagte kartofler og lidt grillede grøntsager a la ratatouille.

Et dejligt saftigt stykke kød og en ret, som allerede er gået over på yndlingslisten hos både Fotografen og hans datter.

Jeg valgte dagens fisk, som var kulmule, der var paneret med brødkrumme, lå på sauteret spinat og serveret med en tomatsauce, kogte kartofler, flere dadeltomater og små oliven.

Det var et dejligt stort stykke fisk med en god krydring og sprød panade. Den var stegt et øjeblik for længe, men stadig rigtig god.

Jeg kunne godt have ønsket lidt andet tilbehør end de små oliven og tomaterne, som jeg også fik til forretten, men det er ikke sikkert, kokken var klar over, at jeg også havde fået tunen til forret med samme tilbehør.

Jeg betragter det som en lille begynderfejl, der helt sikkert bliver rettet op på.

Vi drak ikke vin denne aften, men Antonio bød os alligevel et lille glas dessertvin til vores dessert: en Recioto Della Valpolicella fra huset Degani. Mums – det er næsten slik på glas og hvis man ikke har en sød tand, så kan man næsten nøjes med sådan et glas til at slutte en dejlig middag af med.

Vinen passede overraskede godt til begge vores dessertvalg: Jeg fik tre forskellige italienske oste med lidt hjemmelavet blommechutney: Tallegio, gorgonzola og pecorino, mens Martin holdt sig til den klassiske tiramisu, som man naturligvis også mestrer hos Trattoria del Bosco.

Jeg synes, det er et virkelig dejligt sted, med en skøn og varm atmosfære. Det er rigtig god værdi for pengene at kunne købe stedets 3-retters middag for bare 325 kr. og jeg vil ikke tøve med hverken at anbefale stedet eller komme tilbage igen.

Hvis jeg skal komme med nogle indvendinger, så ville jeg – personligt – foretrække en mere rustik servering. Det er et trattoria og her må man gerne servere enkel og ufattelig veltillavet mad. Det sidste gør man allerede, men pyntningen af tallerkenerne kan sagtens tones ned. Der er lidt for meget NFG – non functional garnish – som kun skal se ud, men ikke har nogen smagsmæssig funktion. Det får stedet til at virke som om, det forsøger at være mere end det er og det er slet ikke nødvendigt! Synes jeg.

Men vær endelig ikke i tvivl, jeg er meget begejsret for La Trattoria del Bosco og ønsker Antonio og team al mulig held og lykke.

Du kan læse lidt mere om Antonio og team her.

God tur til Jægersborg.

Mange hilsner, Mette

Fotograf Martin Kaufmann – som beder mig undskylde billederne, som er taget med forkert linse og uden lys (ak ja – den forfængelighed – jeg synes, de er ret fine J)