KUL – enkelt er bedst

Der er adskillige af sommerens middage, jeg ikke har fået skrevet om endnu og et af de besøg, der gjorde rigtig stort indtryk var en dejlig august aften på Kul.

Kul, der ligger i Kødbyen overfor Mother, åbnede for snart et år siden. Jeg hørte blandede anmeldelser lige efter åbningen – eller rettere mundtlige overleveringer – men efterhånden, som der blev skrevet på forskellige medier om Kul, tog hypen til og jeg erkendte, at jeg måtte forbi.

Som du nok allerede har opdaget, er jeg ikke den store griller. Nuvel, jeg holder da af sommerens foretrukne komfur lige som mange andre, men jeg har ikke selv den store ekspertise og jeg har det slet ikke sådan, at alt fra mortensand til Julegås partout skal tilberedes over kul.

På Kul bliver langt det meste af maden tilberedt på …. Kul og i kombination med en lun sommeraften i hyggelige kødbyen, så er der lagt op til en god cocktail.

Og lad det blive min punchline til at starte indlægget: vi fik nemlig gode cocktails først. Martin var til en klassisk gin og tonic (det er han altid) med whitley gin og et enkelt stikkelsbær. Jeg fik en skøn frisk drink baseret på hvid rom.

Kul deler koncept med alle de andre nye restauranter. Middel prisniveau (retterne købes enkeltvis med undtagelse af to deleretter), dygtige kokke, kompetent betjening og utrolig god værdi for pengene. Jeg kan ikke lade være at synes, vi er SÅ priviligerede i København, at der er så mange skønne steder at spise netop nu til virkelig fornuftige priser.

Vi satte os udenfor ved det klassiske bord-bænke sæt, som på trendy vis var lakeret sort. Efter vore cocktail kom der hurtigt brød bagt med citron og en karamelliseret løgpure til. Brødene var lette og søde som teboller med nok snarere en lumsk, smørfyldt brioche. Det skal dog siges, at brød og pure i kombination blev til den søde side.

Martin havde valgt tempura på dansk blæksprutte til forret med skiver af dejlig jamon iberico til. Det sorte gik igen i mayoen, der var sort som …… kul, drysset med lidt sesam og piment d´espelette.

Det smagte vidunderligt også selvom skinken ikke var af ypperste kvalitet (den der smelter på tungen) og jeg fortrød lidt, jeg ikke havde valgt det samme, men sådan er det at være en madblogger, der gerne vil godt og grundigt omkring kortet og se ”husets” formåen.

I stedet fik jeg syltet rokkevinge med nuttede små ribstomater, grønne bønner, piquillo, grillede miniaturegulerødder, borlottibønner, løgkarse og gulerodstop.
Først og fremmest måtte jeg prøve rokken af den simple årsag, at det er ganske sjældent, rokkevinge serveres på en restaurant, fordi den meget hurtigt bliver dårlig. Tilberedningen her i retningen af den klassiske escabeche med en lun syltelage i bunden af tallerkenen, som jeg næsten havde lyst at spise med en ske, selvom det var en syltelage. Alligevel var jeg lidt skuffet over retten, den var rigtig fint sammensat med skønne sensommergrøntsager, men noget virkede alligevel ikke rigtigt. Det var en gennemtænkt servering, men jeg manglede noget, der bandt retten og dens elementer sammen.
Til gengæld er jeg vild med, at gulerodstoppen blev brugt. Når man anvender de små nye blade/kviste, så er det en rigtig fin og sart krydderurt.

Herefter fulgte andehjerter. Rasmus Munk fra TreeTop (hold øje med ham!!) havde anbefalet retten med de grillede hjerter med teriyaki, grillet radicchio, shiitake og forårsløg i strimler.

Og det smagte simpelthen så skønt. En anelse for meget af det gode: teriyakisauce: lidt for sødt og salt, men det kan jeg tilgive. Det var en skøn ret: få elementer, god konstruktion og perfekt gennemførsel.

Martin fik brisler. Nogle flotte store stykker på broccolicreme med sprød stok, lilla broccoli, små buketter af romanescu (grøn blomkål), jordbær, ristede solsikkekerner og en sauce med det nordafrikanske krydderi ras el hanout. Det var en meget generøs portion, men den smagte skønt.
Ikke det samme store ”clou” som andehjerterne men stadig en skøn ret.

Sidste hovedret tilfaldt også Martin, men jeg stjal mig til et ben: kalvespareribs med citron, japansk mayo og grillet hjertesalat med kimchi.
Retten blev serveret med en vådserviet. Der er næsten ikke noget mere nydende end at kunne de allersidste stumper kød direkte af benet. For INTET måtte gå til spilde af den skønne ret.

Vi var stort set stopmætte på nuværende tidspunkt, men i madbloggingens og dette indlægs hellige navn, var jeg nødt til at prøve en dessert fra kortet og igen, blev vi overvældede af mængden: mascarponeis på passionsfrugt curd, shortbread crumble, sprød karamel og kakaonibs. På toppen den skønneste passionseddike. Ja, jeg ved, det lyder mærkeligt men med alt det søde i retten, var det fantastisk at få et syrligt element også.

Konklusionen: Kul er helt klart et sted, jeg kommer tilbage til. Jeg vil sigte mod at vælge køkkents mest enkle retter, det er her, deres høje niveau for alvor skinner igennem både med hensyn til tilberedning og originalitet i sammensætning.

Uanset, om du er på date eller ude med venner, så passer Kul til en dejlig aften. Prøv det og find dine egne yndlingsretter.

Kh, Mette

Foto: www.martinkaufmann.dk