Jeg er pjattet med kirsebær.
Min barndoms have bød på ikke mindre end 5 flotte store træer: 3 med gule og røde moreller, 1 med søde, røde kirsebær og 1 med sure syltekirsebær.
I de somre, hvor de sure gav ekstra godt, kunne min mor sågar bytte sure kirsebær bort for solbær. Ja, sådan “hjælper” man hinanden på landet.
I år har det desværre ikke været nogen bragende god kirsebærsæson.
Det var en kold vinter og frosten ramte også, mens træerne blomstrede og det går naturligvis ud over antallet af bær, der bliver skabt.
Jeg havde glædet mig rigtig meget til at skulle på besøg i min hjemstavn og så frem til sommerens sædvanlige kirsebærbesøg hos frugtplantagen Karensminde udenfor Odder.
Det var derfor med gru, jeg læste nyheden på hjemmesiden om den dårlige sæson og jeg forberedte mig på det værste.
Men “oh, skræk og ve” det gik slet ikke så slemt!
En telefonsamtale med indehaver Bendt Olsen jog heldgivis min skræk bort. For der var masser af dejlige kirsebær. Både de søde og de sure.
Jeg er nemlig en stor tilhænger af de sure kirsebær, som smager af væsentligt mere, end de søde. De skal naturligvis tilberedes og have et skud sødme, men smagen er generelt langt mere intens og dyb, end de søde.
Til gengæld smager de søde jo helt fantastisk rå (og allerhelst direkte fra træet).
På Karensminde blev det til en times effektiv plukning og – vupti – så var der godt 4 kg kirsebær i kurven.
De sure blev straks udstenede og røg i fryseren til senere eksperimenter og trods udsagnet ovenfor, så valgte jeg alligevel at lave en skøn clafoutis på nogle af de søde bær.
Clafoutis har jeg skrevet om i foråret, da jeg lavede en med rabarber, så opskriften er der ikke nogle ændringer ved, men jeg er nødt til at gentage succesen, for selvom man kan lave clafoutis med ALLE slags frugt, så er klassikeren over dem alle variationen med kirsebær.
Smag på dejen, når du har lavet den. Der skal evt justeres med lidt ekstra sukker, afhængig af hvilken slags sukker du bruger. Jeg måtte have en ekstra spsk i til denne kage. Clafoutis er en slags pandekagedej og den skal smage lige sådan.
Som udgangspunkt, er der heller ikke nogen ændringer ved fremgangsmåden. Men jeg – klaptorsk – glemte forbagning og kom hele dejen i fadet på een gang og lagde kirsebær i med det samme. Det gjorde hverken kagen dårligere eller bedre. Så det kan du også sagtens gøre.
Jeg brugte 400 gr. kirsebær i kagen og ca samme mængde til pynt, men det var altså fordi, jeg havde rigeligt med bær. Mindre kan sagtens gøre det. Kirsebærrene, som kom i kagen, havde jeg udstenet for at undgå større tandskaber og i modsætning til rabarber, er det ikke nødvendigt at søde kirsebærrene yderligere, når det er sødkirsebær, der bruges.
Og vær nu god at gå ned til din lokale grøntpusher og køb nogle DANSKE kirsebær. Det gør mig så trist at se, der bliver solgt både italienske og tyrkiske lige nu, hvor de danske er allerallerbedst.
Da kagen var kommet ud af ovnen og havde kølet lidt af, pyntede jeg den med smukke kirsebær på stilk, rosenblade, ananassalvie, citronmelisse og lidt lavendelblomster. Den var et kønt skue.
Karensminde Frugtplantage skriver jeg meget mere om på et senere tidspunkt, men jeg er nødt til at vise dig et billede af den skønne juice, jeg fik med hjem. Den er lavet på æblemost og kirsebær. MUMS – siger jeg bare.
Har du smagt danske kirsebær i år?
Mange hilsner, Mette
Fotograf Martin Kaufmann
Mums – det ser virkelig godt ud! Vi har prøvet at lave clafoutis én gang før, og den hævede hel vildt og sank så sammen da den kom ud af ovnen. Men på trods af en mindre katastrofe så smagte den ganske fortrinligt.
Det kan være at jeg skal prøve en af dine opskrifter næste gang 🙂
Det skal du nemlig!! 🙂