Helt i Tivoli

I år har Tivoli åbent helt frem til søndag d. 4. januar og således er det muligt at slippe for lidt af den allerværste juletravlhed og gå en tur i den gamle have i disse mellemdage.

tivoli-helthoney-food-Martin-Kaufmann 5
Tivoli er ALTID fortryllende


Den barnlige del i mig har ret stor lyst til at tage ind i den gamle have og se samtlige fyrværkerishows, som kommer i forbindelse med Nytåret. Hver dag har sit eget tema specielt designet af udenlandske fyrværkere fra henholdsvis Spanien, Frankrig, Sverige og Belgien. Nytårsaften er fyrværkeriet først kl 22, men de øvrige aftener er det allerede kl 2045.

Nytårsfyrværkerifestival

  • 31. december – med teamet NYTÅR
  • 1. januar – fyrværkeri af gæstedesigner fra SPANIEN
  • 2. januar – fyrværkeri af gæstedesigner fra SVERIGE
  • 3. januar – fyrværkeri af gæstedesigner fra FRANKRIG
  • 4. januar – fyrværkeri af gæstedesigner fra BELGIEN
tivoli-helthoney-food-Martin-Kaufmann 7
Mørket falder på

Vi var derinde i starten af december på en af de virkelig travle (og kolde) lørdage og jeg må indrømme, at min tålmodighed ikke holdt længe.

tivoli-helthoney-food-Martin-Kaufmann 8
En Helt i Tivoli

Men jeg holdt akkurat til at komme forbi Helt Honning som for første gang i år har valgt at få sig et af de små julehuse og åbne en eksklusiv butik i Juletivoli.

tivoli-helthoney-food-Martin-Kaufmann 6
Det fineste lille (honningkage)hus

Der er selvfølgelig det samlede Helt sortiment til salg, men der er også lidt eksklusive og meget fine nyheder.

tivoli-helthoney-food-Martin-Kaufmann 1
Anthony Lee i sin lille Tivoli-alpe-hytte

Nå ja, og så er der selvfølgelig MASSER af smagsprøver.

tivoli-helthoney-food-Martin-Kaufmann 4
En madblogger kiggede forbi….

Og det er ganske passende, for i år har Helt lanceret en julehonning med den skønneste smag af (grøn) kardemomme og ægte kanel. Krydderierne leverer Mill & Mortar, mens det er dygtige Anthony Lee selv, som står for opskrift og tilsmagning.

tivoli-helthoney-food-Martin-Kaufmann 2
Skøn skøn julehonning fra Helt

Og du behøver ikke spare julehonningen væk, fordi Julen er ved at være ovre for i år. Den passer fint ind i Januar også og er i det hele taget et rigtig godt supplement til de eksisterende smagsvarianter.

tivoli-helthoney-food-Martin-Kaufmann 3
Smæk på især kardemommen fra Mill & Mortar

Det er selvfølgelig stadig Anders Arhøj, der står bag den visuelle del af indpakningen og det er en lille genistreg, at det nu kan lade sig gøre at købe superlækre dobbelte kort med Anders´ finurlige Helt-univers.

tivoli-helthoney-food-Martin-Kaufmann 10
De lækreste kort i en meget flot print- og papirkvalitet

Kortene findes både i juleudgaver men også all-year kort, som er fine at have liggende til, en lejlighed byder sig.
tivoli-helthoney-food-Martin-Kaufmann 9
Skønne “bikuber” med glansbilleder

I Tivoli kan man også købe de lækreste honningkager (i form af en sekskantet bikube, selvfølgelig) med glansbilleder, der forestiller nogle af ikonerne fra Helt verdenen.

tivoli-helthoney-food-Martin-Kaufmann 11
Der er gang i salget af de gode honningkager

Anthony fortalte os historien om, hvordan det havde været lidt af en jagt at finde en producent af glansbilleder, der er nemlig kun to (TO!) tilbage i hele verden.

Jeg håber, du når at komme i Tivoli i år!

Hav en dejlig mandag.

Kh, Mette

Foto: www.martinkaufmann.dk

tivoli-helthoney-food-Martin-Kaufmann 12
Farvel og tak for denne gang, Tivoli

 

2 thoughts on “Helt i Tivoli”

  1. Hej Mette,
    Godt Nytår!
    Som eksiljyde har jeg nu fået årskort til Tivoli! Og for første gang besøgte jeg Tivoli i deres julesæson i går aftes.
    Efter at have læst denne fine beretning om Helt i Tivoli, var jeg selvfølgelig forbi staden, som resulterede i, at jeg fik en julehonning med hjem. Og jeg må give dig ret, Mette – det er en virkelig lækker smagskombination – jeg er fan!

    Kh,
    Tanja

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *