There is a new boy in town.
Italienskfødte Antonio Doni har overtaget Restaurant Appetit, som ligger lige ved Jægersborg Kaserne på Ermelundsvej. Restauranten er omdøbt til ”La trattoria del Bosco” og her inviteres til autentisk italiensk.
Vi var forbi en tirsdag aften lidt halvsent og selvom restauranten lige er åbnet, så har velkomsten været enestående og der var en rigtig god stemning blandt gæsterne, som syntes lokale og nysgerrigt interesserede i gang med at teste stedet ud for ”stamsteds” potentiale. Både Antonio og “med-værtinde Kamille er nogle meget søde og omsorgsfulde værter, som tager sig godt af gæsterne og hurtigt finder den rette jargon at betjene et bord med.
I køkkenet regerer Poul-Erik, som er pæredansk og har en forkærlighed for Ligurien og souschef Mimo, der ligesom Antonio er italiener.
Det var ganske hyggeligt sådan en mørk, våd og kold efterårsaften at ankomme til restauranten med masser af levende lys (både ind og ude), citrustræer i vinduerne og fine, sorte træpaneler op af de hvide vægge.
En varm velkomst i døren og man føler sig fra starten i kompetente hænder.
Fotografen og jeg var nysgerrige og ville prøve køkkenets formåen, så vi kom godt omkring på kortet og bestilte ingen ens retter.
Første forret var en klassisk carpaccio serveret med citron, parmesan og masser af rucola. Kødet var i en fremragende kvalitet og ikke det sædvanlige inderlår, men i stedet okse filet.
Continue reading “La trattoria del bosco” – Italien i Jægersborg