Et lille eventyr startede i går, da jeg postede opskriften om den fløjlsbløde kartoffelmos med friskrevet sort trøffel.
I dag fortsætter det.
Et lille eventyr startede i går, da jeg postede opskriften om den fløjlsbløde kartoffelmos med friskrevet sort trøffel.
I dag fortsætter det.
Jeg har leget lidt med den traditionelle engelske mince pie, men holdt lidt igen med både mørdejen og den kandiserede/tørrede frugt.
Continue reading Juletærte med Ballantines Christmas Reserve og oceaner af tørret frugt
Det er altså ikke blevet helt jul endnu her på bloggen. Nu får du en beretning om et lille sted ca 3 timers kørsel fra København.
Jeg læser med hos søde Marian, der har den dejlige blog “Brændstof.” Marian bor i Göteborg og fortalte i sommer om et lille slot udenfor byen, som lød som en virkelig skønt sted.Navnet noterede jeg ned – eller skrev bag øret om du vil – og vidste, at næste gang min vej faldt forbi Sveriges 2. største by, så måtte jeg en tur til Gunnebo Slott.
En primær årsag til at skrive slottet på ønskelisten var nu også den skønne cafe, som er helt igennem økologisk. Her bliver serveret masser af grønt fra køkkenhaven, alt bliver lavet fra bunden og brødet bagt dagligt. Til frokost kan man købe en rigtig god buffet og hvis det i højere grad, er den søde tand, der trækker, så er der et righoldigt udvalg af de mest vidunderlige kager. Lokale producenter anvendes i så vid udstrækning som muligt og forarbejdes også i nærheden eller i det mindste hos små producenter. Således males for eksempel alt mel hos Berte Qvarn.
Continue reading John Halls sommerhus: Gunnebo Slott – Hvornår har du sidst fået svensk julbord?
Julemenuerne hersker over hele landet nu.
Det er julefrokost tid og der er sild, snaps, flæskesteg og and overalt.
Jeg blev lidt overrasket, da jeg så, det også gjaldt en af byens mest navnkundige pizzarestauranter. Pizza er ikke det, jeg tradtionelt forbinder med julemad. Jo – måske dagen-derpå efter julefrokosten, men jeg havde aldrig tænkt på at kombinere den napolitanske restemad, pizzaen, men det helligste måltid i Danmark.
Da jeg blev inviteret til middag hos Gorm´s i Nyhavn, må jeg derfor indrømme, at det var med en vis portion skepsis og manglen tro på konceptet, men jeg måtte hurtigt erkende, at det var mig, der var galt på den.
Gorm´s ER blevet en institution i København og Nyhavn er den 3. i rækken foruden stedet i Magstræde og shoppen i Torvehallerne. I Nyhavn ligger restauranten på modsatte side af hele turistræset og der er ingen grund til at blive forskrækket over adressen og vælge nogle af de andre steder.
Continue reading Julemad hos Gorms i Nyhavn – pizza med and, rødkål og peberrod
En smuk efterårsaften med de mest vidunderlige farver over vores skønne by afholdte Arla Unika i samarbejde med Gastronomisk Innovation v/ Dorte Leck Fischer og kokkene Rasmus Leck Fischer og Julien Risbourg en suveræn middag med Unika produkter i alle serveringer fra snack til dessert.
Middagen blev afholdt for anden gang og lige som sidst på hyggelige Spisehuset 56 grader.
Siden jeg var barn, har jeg elsket ritualet omkring en god middag: forberedelserne, madlavningen, opdækningen og sommerfuglene i maven af spænding..
Det var forventningen om det gode, der snart kom og al den herlighed, som skulle indtages ved bordet og det var det lettere mystificerede og pudsige i nogle af de traditioner og skikke, som finder sted i forbindelse med en middag.
Til sidstnævnte kategori hørte antallet, rækkefølgen og typen af vinglas. Tålmodige kvindelige familiemedlemmer indviede mig i den mystiske verden og gav gode huskeregler til, hvordan man både spiste og drak; hvilke glas skulle stå hvor, spiser man først med den inderste eller yderste gaffel og drikker man portvin af hvidvinsglas?!
Ak ja, det er længe siden og idag er mystikken væk og alle disse “sære” regler forekommer pludselig helt naturlige og logiske.
Men så forleden blev der tilføjet ny information og viden til disse etablerede ritualer.
Jeg var til vinsmagning.
Egentlig er det imod mine principper at skrive om noget, før jeg selv har prøvet det, men lad der ikke være en regel, uden der også er en undtagelse og nu kan du selv vurdere, hvad du har lyst til.
I aften er jeg inviteret til en spændende chokolade middag på nyåbnede Hotel Chocolat. Middagen er en test af de to efterfølgende supperclubs, som finder sted i morgen og på lørdag.
Der har været radio tavshed på bloggen nogle dage. Nå ja, faktisk en hel uge, når ret skal være ret. Beklager.
Arbejdet tog mig en tur til Washington DC og det har været en intens uge. MEN – der er blevet tid til crab cakes, besøg i Capitol Hill, Dean & Deluca og en kold morgenløbetur rundt om Det Hvide Hus, Reflection Pool mm. – endda på valgdagen.
Inden jeg tog afsted, var jeg en tur i Magasin og det var der en rigtig god grund til. Magasin forhandler et righoldigt udvalg af virkelig god chokolade, men når man nu har tabt sit hjerte til verdens bedste chokolade, Amedei, så var det en stor glæde for et chokoladehjerte, at dette brillante italienske produkt nu kan erhverves i det store hus på Kgs Nytorv. Continue reading Slut med radiotavsheden: Amedei i Magasin
There is a new boy in town.
Italienskfødte Antonio Doni har overtaget Restaurant Appetit, som ligger lige ved Jægersborg Kaserne på Ermelundsvej. Restauranten er omdøbt til ”La trattoria del Bosco” og her inviteres til autentisk italiensk.
Vi var forbi en tirsdag aften lidt halvsent og selvom restauranten lige er åbnet, så har velkomsten været enestående og der var en rigtig god stemning blandt gæsterne, som syntes lokale og nysgerrigt interesserede i gang med at teste stedet ud for ”stamsteds” potentiale. Både Antonio og “med-værtinde Kamille er nogle meget søde og omsorgsfulde værter, som tager sig godt af gæsterne og hurtigt finder den rette jargon at betjene et bord med.
I køkkenet regerer Poul-Erik, som er pæredansk og har en forkærlighed for Ligurien og souschef Mimo, der ligesom Antonio er italiener.
Det var ganske hyggeligt sådan en mørk, våd og kold efterårsaften at ankomme til restauranten med masser af levende lys (både ind og ude), citrustræer i vinduerne og fine, sorte træpaneler op af de hvide vægge.
En varm velkomst i døren og man føler sig fra starten i kompetente hænder.
Fotografen og jeg var nysgerrige og ville prøve køkkenets formåen, så vi kom godt omkring på kortet og bestilte ingen ens retter.
Første forret var en klassisk carpaccio serveret med citron, parmesan og masser af rucola. Kødet var i en fremragende kvalitet og ikke det sædvanlige inderlår, men i stedet okse filet.
Continue reading “La trattoria del bosco” – Italien i Jægersborg
Hvad sker der, når man beder to yderst talentfulde, men også lidt sprælske kokke om at lave en hel menu, hvor ost indgår i alle retter fra appetizer til dessert?