Søndag aften og tid til comfort food.
På altanen lå skønt, knasende frisk kål fra Søren Wiuff og i skuffen en pakke god, tørret pasta. Og nej, det er bestemt ikke politisk korrekt længere at spise hvid pasta. Under alle omstændigheder ikke som hverdagskost. I kombination med en ordentlig omgang fiberrig og sund kål, så går det nu nok – denne gang.
Til hverdag kan pastaen og fløde naturligvis erstattes af fuldkornspasta og mælk.
Jeg tilsatte desuden bacon, men retten kan lige så vel spises vegetarisk (såfremt man ikke har en baconglad fotograf i sin familie).
Continue reading Opdatering af en klassiker: Pasta carbonara med to slags kål og alpeost
Det var en formidabel middag på Spisehuset 56 grader, da Arla Unika i Torvehallerne inviterede til en hel middag med deres dejlige ost i alle retter.
Da ostetallerkenen ramte bordet indeholdt den Høgelundgaard, som er en eminent blåskimmelost.
Hvis man overhovedet er til blåskimmelost, så SKAL man smage Høgelundgaard. Den er aldeles vidunderlig.
Nu har den sneget sig ind i køkkenet herhjemme og jeg har en mission om at snige den i så mange retter, som overhovedet muligt.
Forleden blev det til en speltotto med Høgelundgaard, syltede løg, grønkål og lammekrone.
Continue reading Speltotto med Høgelundgaard fra Arla Unika, syltede perleløg, grønkål og lammekrone
Nogle måltider husker vi per definition bedre end andre.
Det kan være, fordi maden smagte umanerlig godt (og/eller sammensætningen var HELT ny og overraskende), stedet var helt fantastisk,stemningen i top, enestående hændelser/oplevelser skete imens/lige inden/bagefter og/eller vi var sammen med nogle af vore allerkæreste og mest betydningsfulde mennesker.
Et af de måltider, jeg husker særligt, var en middag tilberedt af en amerikansk veninde på en skitur til en lille by, Grimentz, i det sydlige Schweiz. Vi var en flok gode venner, som glemte alt om travl hverdag og kørte et par timer sydpå (jeg boede dengang i Basel) til et skønt chalet, som vi havde lejet med henblik på en dejlig weekend i sneen.
Lørdag morgen blev en stor gryde sat på komfuret og hele dagen stod den langsomt og simrede. Om eftermiddagen blev et herligt cornbread ligeledes bagt og en stor portion guacamole rørt.
Det hele endte i et brag af en festmiddag efter en sjov og lang dag i sneen og kombinationen af cornbread, guacamole og hot chili con carne gik over i mine gastronomiske memoirer.
Continue reading Hot ´n godt: Chili con carne med f-a-b-u-l-o-u-s cornbread
Risotto er en klassiker hos os om vinteren. Om foråret. Om efteråret. Og nogle gange sågar om sommeren.
Jeg har leget med risotto flere gange tidligere her på bloggen og brugt både byg og spelt i stedet for ris.
Denne version er en rigtig efterårsret, hvor de gode efterårsgrøntsager bliver kombineret med den fyldige risotto og en god topping med frisk grønkål, kylling og svampe. Gulerod og butternut spiller sammen i de orange toner og grønkålen kompenserer for den ellers lidt tunge ret.
Continue reading Efterårsrisotto med butternut, grønkål, kylling og svampe
Det hænder – og ikke sjældent – at jeg går i køkkenet og glemmer alt om bloggen og dokumentation. Der bliver ikke taget noter, skrevet mål og vægt ned eller gjort mentale fortegnelser over fremgangsmåde og lignende.
Sådan foregår temmelig meget af min madlavning.
Især i hverdagene.
Og nogle gange om søndagen….
I hvert tilfælde denne søndag, som jeg vil skrive om i dag.
Søndag eftermiddag kom vi hjem fra Madrid. Det havde været en skøn, lang og varm weekend i en fantastisk by, men efteråret og kulden ramte dobbelt hårdt, da vi kom til Danmark. Selvom det egentlig var en smuk, blæsende og – trods alt – solrig (efterårs)dag.
Det resulterede i lysten til langtidssimret mad, som med en mængde varmende krydderier stod og hyggede sig på komfuret ved lavt blus i 3-4 timer.
Tankerne bag krydderierne var i høj grad inspireret af vores besøg i Madrid. Jeg tænkte meget på “Mudéjar”, som vi havde stiftet bekendtskab med for første gang. Mudéjar er navnet på den arabiske stil, som man ser flere steder i bybilledet og et left-over fra Arabernes besættelse af Spanien. Smukke klinker og arabiske elementer sås overalt i byen og oversat til “madsprog” for mig, blev det til chili, kanel, spidskommen, koriander, tomater, hvidløg, rødvin og sherryeddike: Arabien møder Spanien.
Continue reading Varm, krydret oxe med mos og en smuttur til Madrid
Vi kan lige så godt erkende det nu. Efteråret er over os. Det er blevet tid at få gang i de tungere grøntsager og langtidssimrede retter.
Mandag aften havde jeg dog lyst til en salat, men da jeg prioriterer at lave mad med årstiderns råvarer, så blev det en “tung” salat, der kom til at indeholde en række af efterårets ingredienser sammen med lidt af den skønne lomo, som vi havde med hjem fra den forlængede weekend i Madrid.
Continue reading Efterår på en tallerken: Lun salat af bagt græskar, pære, kål, byg og feta
Jeg overlader ordet til Astrid, som til vores store glæde deler interessen for at lave god mad. Astrid har optrådt et par gange på bloggen tidligere, både som håndmodel og skribent.
Astrid har i år faget Hjemkundskab i skolen, men er allerede mange niveauer over det, der bliver undervist i, da vi ofte laver mad sammen herhjemme.
Når man er en topswag teenager, så hedder vores elskede, traditionelle “Brændende kærlighed” selvfølgelig “Burning love”.
Continue reading “BURNING LOVE” …….. Topswag “Brændende kærlighed”
Jeg har allerede skrevet om mange af de ting, Helene og jeg lavede den sommersøndag i August.
Oprindeligt havde vi jo planlagt at lave en menu fra ende til anden med blommerne som “prima ballerinaer”, men ja – når to foodies går i køkkenet, så bliver der også talt meget …. og blommerne? Dem GLEMTE vi til hovedretten.
Men hovedretten skal du nu ikke snydes for. Den var nemlig noget så dejlig.
Helene introducerede mig til en pistacie-panering, som passer perfekt til det stykke lammekrone, jeg havde fundet frem til vores søndagsmiddag.
DM i Hverdagsmad – Jeg er med!!!!
Har du læst om den? DM i Hverdagsmad?
Madkulturen i Roskilde har ønsket at sætte fokus på hverdagsmaden og det faktum, at det daglige måltid sagtens kan være et dejligt måltid (beklager, den sproglige spiritustest).
Jeg kan stadig huske, da jeg for år tilbage læste, at en dansk familie varierer hverdagsmaden med 8 forskellige retter.
O-T-T-E forskellige retter!
Det er godt nok ikke meget.
Og selvfølgelig er det hverken dig eller mig, der har så snæversynet en palette?!
Eller er det?!
For når hamsterhjulet løber rundt og rundt, så går det – og skal det gå – stærkt og så griber man til de nemme løsninger. Så jeg er enig med Madkulturen i, at der er basis for at sætte fokus på den mad, vi spiser fra mandag til fredag.
Samtidig bliver dette også det officielle indlæg for at fortælle, at jeg er glad og stolt over, at have skrevet en artikel til den kommende Food Festival, som finder sted i Århus, d. 7. – 9. september.
Magasinet kan du allerede hente online her, men såfremt du besøger Tangkrogen i Århus i September weekenden, så venter dit helt eget lækre eksemplar også på dig.
Min artikel og speltottoen her, finder du på s. 75 og fremefter.
Inspireret af besøget i Sønderjylland til de to gårde Lykkebjerg og Nygaard samt Tistrup mejeri, var det oplagt at lave en ret, som tager udgangspunkt i egnens råvarer.
I dag, hvor grød er blevet så moderne, er her en cremet variation inspireret af risotto med gode nøddetoner fra Digekrone.
Når vi alligevel er i Sønderjylland, er det nærliggende også at bruge Fanøskinke til retten. Således er det endt med at blive en næsten ny sønderjysk egnsret, for perlespelten er selvfølgelig fra Skørtoft Mølle – som også ligger i det sydjyske.
• 1 finthakket skalotteløg
• 2 finthakkede fed hvidløg
• 4 spsk olivenolie
• 4 spsk sherryeddike, æblecidereddike eller hvidvinseddike
• 230 gr perlespelt
• 1 l hønse- eller grøntsagsbouillon
• 4 spsk creme fraiche
• 70 gr revet Digekrone
• 70 gr Fanøskinke i små tern
• 3 kviste rosmarin
• salt og peber
Sæt en kasserolle over med bouillonen og varm den op til lige under kogepunktet.
De to slags løg sauteres 5 minutter i olivenolie. Tilsæt perlespelt og rør godt rundt, så kornene bliver ristede på alle sider. Tilsæt eddiken og kog den næsten helt væk, så al syren fordamper. Tilsæt nu bouillon lidt efter lidt, således der hver gang står ca ½ cm bouillon over spelten. Kom også rosmarin i gryden og lad den koge med. Når bouillonen er kogt næsten væk, tilsættes vand bouillon igen.
Fortsæt sådan til grynene er møre, men stadig har bid.
Tilsæt nu creme fraiche og den revne ost, så speltottoen bliver rigtig cremet. Smag til sidst til med salt og peber.
Serveret med nålene af den sidste rosmarinkvist drysset over samt tern af skinken.