Ja, vi er stadig på den asiatiske bølge derhjemme. Jeg ved ikke, hvad det er, men jeg tror, det har noget at gøre med kulden udenfor, som skaber et udpræget ønske, om noget der varmer langt ind i kroppen og selvom jeg aldrig laver mad, som er vildt stærkt, så er der alligevel tilstrækkeligt >kapow< på maden til, at det giver den indre varme.
Aarstiderne er begyndt at forhandle nogle økologiske, tyske “kyllingeschnitzler.” Det er nu en sandhed med modifikationer for reelt, er der tale om kyllingeoverlår, som er udbenede. Og så er der vel ingen grund til at kalde dem schnitzler?
I mine øjne er kyllingeoverlår nemlig det allermest velsmagende stykke kød på en kylling.
Jeg har allerede brugt overlårene i flere af mine opskrifter: Blomkål, kylling og græskar og pad thai.
Jeg havde et bundt thai-basilikum i køleskabet, som jeg ønskede at kombinere med lidt flere thailandske smage, så citrongræs, lime, chili og sesamolie blev også fundet frem. En grov pasta blev kørt i blenderen og kyllingestykkerne fik en grundig massage, før de røg i ovnen.
Continue reading Kylling med citrongræs og thai basilikum