Det er fredag og det er hapser tid.
Nu er det jo n-æ-s-t-e-n blevet en tradition her på bloggen, at fredag skal der laves snacks.
Continue reading Ebi hapsere med citrusmayo og bergamotteketchup
Det er fredag og det er hapser tid.
Nu er det jo n-æ-s-t-e-n blevet en tradition her på bloggen, at fredag skal der laves snacks.
Continue reading Ebi hapsere med citrusmayo og bergamotteketchup
Vi har været der før og nu skal vi til det igen.
De der små snacks, som er gode, mens man venter, til et glas vino ved køkkenbordet eller måske endda som en lille, nem forret.
Det er blevet fredag og en weekend lurer lige om hjørnet. Jubiiii.
Fredag er også snacktid og sådan en har jeg gjort klar til dig i dag. Super nem, når først frøstol og kerner er pillede ud, så skal der bare fyldes med flødeost og pakkes bacon omkring.
Continue reading Friday = snack time: Fyldte Gernika med bacon
Kært barn har mange navne…..
Tidligere på ugen var jeg retur i “mit” dejlige Schweiz og smagte igen den geniale Flammenwaie, som den hedder i Schweiz eller Tarte Flambée, som er det oprindelige franske navn. Tyskerne kalder den Flammkuchen. Du kan kalde den, hvad du har mest lyst til.
Continue reading Tarte flambée, Flammenwaie eller Flammkuchen
Nogle gange er det hele enkle bare rigtig godt.
Forleden var der nye danske radiser i Irma til 6 kr for TO bundter. Jeg slog til med det samme og tænkte straks i “sommersalat” baner.
Continue reading Rygeostcreme til forårets sprøde grøntsager
Jeg har fortalt, hvordan vi i lørdags var ude at plukke ukrudt for at spare på udgifterne til Irma.
Ergo er der basis for endnu et indlæg med de indsamlede urter og foranlediget af fokus på autentisk mad, kan vi liiiiiige få placeret os ind på den sociale rangstige samtidig.
Continue reading Chorizo hotdogs m ramsløg mayo og brændenælde brioche – ramsløg VI
En lille hurtig happer før aftenens påskemenu Langfredag. Super simpelt: agurk, yoghurt og lidt hvidløg.
En hurtig tur med den schweiziske bandit og du har en rigtig fin lille appetizer. Alternativt kan der skrues op for mængden og så har du en forret.
For hvad, der næsten er en menneskealder siden, udkom Mette Sia Martinussen med en kogebog, der hedder “Mettes gæstebud“.
Jeg følte dengang, at den bog kaldte på, at jeg havde den i min – på det tidspunkt – spirende kogebogssamling. Men jeg var studerende og syntes, det var en stor udskrivning, så det var ikke før Juli 2002, at jeg fik bogen af den dejligste veninde.
Det er ugen for de enkle indlæg, men som regel er enkel vanvittig godt. Det er i hvert tilfælde, derfor jeg elsker det italienske køkken.
Jeg bestilte hos Årstiderne “Svampeposen” og fralagde mig dermed retten til at vælge , men var glad for at få portobello, østershatte og kejserhatte.
En fin blanding og det passede perfekt med, at vi fik besøg fra hovedlandet og havde brug for endnu en happer til et glas vino, mens maden blev færdig.