Banankage – en klassiker

Hvorfor overhovedet lave en opskrift på en banankage? Vi har vel alle vores yndlings?
_DSC5312

Jeg har længe manglet en banankageopskrift i mit repertoire og da jeg forleden så denne opskrift, var jeg helt solgt og måtte bare prøve den. Det er en super god ide med bananskiverne på toppen og de bliver ikke ringere af bagningen.

Nu er den en del af mine klassikere!!!

_DSC5308

Banankager kan bages på mange måder og jeg må indrømme, at jeg desværre ofte oplever, at de for tørre eller bagt med for lidt smør eller sukker, fordi bananerne skal være en erstatning for netop disse ingredienser.

Jeg vil hellere have mindre kage og istedet GOD kage. Det er denne her opskrift!

Banankage med mørk chokolade

  • 200 gr hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 130 gr smør
  • 130 gr rørsukker
  • 1 stort æg
  • Kornene af 1 stang vanille
  • 200 gr meget modne bananer
  • 1 – 2 ekstra til pynt
  • 1 spsk citronsaft
  • 85 gr piskefløde
  • 75 gr grofthakket mørk chokolade

tænd ovnen på 180 grader.

Smør en 20 x 20 cm bradepande eller ildfast fad. Du kan selvfølgelig også vælge den klassiske brødform.

Pisk smør og rørsukker let og luftigt, indtil det er hvidt. Tilsæt vanillekorn og æg. Rør til begge dele er integrerede i dejen. Tilsæt bananerne og pisk dem i dejen.

Rør piskefløde og citronsaft sammen i en lille skål.

Sigt 1/3 del af melet i dejen og fold det ind i. Tilsæt halvdelen af piskefløde-citronblandingen og fold det også ind. Sigt til sidste det resterende mel og bagepulver i dejen og derefter foldes det resterende væske også i sammen med den hakkede chokolade.

Kom dejen i formen og læg bananskiverne på.

Drys evt med lidt sukker, så overfladen karamelliserer og bliver flot gylden.

Bag kagen i midten af ovnen i 35 – 40 minutter.

_DSC5304

Check også min banan-upside-down-kage her.

Hav en dejlig dag.

Kh, Mette

Foto: www.martinkaufmann.dk

Køkkengrej og udstyr

Blå desserttallerken fra stellet Bretagne fra Pillivuyt

Kagegaffel fra Odgård, Raadvad

2 thoughts on “Banankage – en klassiker”

  1. Min yndlings minder om din upside-Down, men der er citronsaft i banan karamellaget og det giver bare sådan et lækkert tvist, sammen med muscovadosukker.
    Kh.
    Anne-Marie

  2. Sjovt, jeg klikkende også over på up-side down kagen, den kan jeg ikke erindre at have set tidligere, så nogengange er det nok en god ide at linke tilbage i arkivet 🙂 begge kager ser rigtig skønne ud.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *