Aspargessæsonen ER startet – “best hits collection”

De danske asparges er endelig på gaden.

Fimbulvinteren betød, at sæsonen blev skudt sent i gang, men lige nu er der masser af skønne, sprøde, lange stænger.

For sprøde det SKAL asparges være og knitrende. Lige som tulipaner. Jo kortere transport, jo mere friske og langt bedre smag.

Lad nu være at købe de bløde, runkne spanske eller endnu værre peruvianske, men acceptér at asparges spiser man fra midt/slutningen af maj og til Skt. Hans. Ikke længere. De udenlandske smager som at række tungen ud af vinduet, så selvom prisen er lavere end de danske, så svarer det til at købe tom luft.

Und dig selv een eller to gange i løbet af sæsonen at købe gode, danske asparges.

Landets absolut bedste asparges-landmand hedder Søren og bor på Lammefjorden. Og selvom Søren avler mange fremragende grøntsager på den gamle fjordbund, så er hans asparges nu noget helt og ganske særligt.

For Søren gider!

Søren i marken
Søren i marken

Asparges-dyrkning er besværligt og selvom man kan vælge løsninger, som “hugger en hæl og klipper en tå,” så går Søren ikke på kompromis.

Det skal du heller ikke og hverken når du køber dem, tilbereder dem eller spiser dem.

Nu sælger Søren forresten også til private. Du finder nærmere information her.

Mens du venter på dine asparges, kan du lægge planer med en stribe af mine opskrifter fra sidste år.

Her er lidt for enhver smag.

Kalvefrikasse – en forårsklassiker, som gør mangen en sovs-og-kartoffel-elsker yderst tilfreds.

Kalvefrikasse
Kalvefrikasse

Fladfisk en papilotte – nem tilberedning af fladfisk, som du kan fylde med de grøntsager, du har lyst til – men lige nu så må du huske asparges.

untitled

Grillede asparges med kammuslinger og løvstikke – fin forret med minimal tilberedning.

Lækre, grillede asparges der stadig har bid med gode kammuslinger-
Lækre, grillede asparges der stadig har bid med gode kammuslinger-

Asparges med rustik pesto – hvor simpel denne opskrift end måtte være, så er det nok en af dem, jeg selv er allermest glad for.

Rustik pesto = mindre arbejde, masser af smag
Rustik pesto = mindre arbejde, masser af smag

Hvide asparges med stenbiderrogn – mens vi kan…..

En klassiker....
En klassiker….

Syltede asparges – når du er klar til at prøve noget HELT nyt med asparges.

Syltede asparges
Syltede asparges

Aspargesrisotto – jo, jo, det er en klassiker, men det er der jo en grund til!

Endnu en klassiker - men der er der jo en grund til
Endnu en klassiker – men der er der jo en grund til

Asparges med frisk tomatsauce og brunet smør – yndlings Skye Gyngell har inspireret her og det er en vidunderlig opskrift. Find gode tomater, der dufter skønt, så bliver det intet andet end succes.

Skye Gyngell slår til igen
Skye Gyngell slår til igen

Der kommer selvfølgelig også nye aspargesopskrifter på bloggen i år. Stay tuned!

Kh, Mette

Foto: www.martinkaufmann.dk

2 thoughts on “Aspargessæsonen ER startet – “best hits collection””

  1. uhm, der er nu også noget særligt over den gamle klassiker med hvide asparges med rejer og sauce mousseline, den serverede Maria for et par år siden og det smagte super skønt og er jo egentlig ret enkelt. Glæder mig til efter torsdag 🙂 Pernille

    1. Jeg er helt enig. Det er guf! Især hvis man kan lokke nogle til at pille fjordrejer 🙂
      Nu skal du snart i gang med at lege med dine egne asaparges <3

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *