Mikrokartofler, kinaskokker, lidt knas og trøfler

I sidste uge fik jeg den dejligste overraskelse, som jeg gjorde mig noget så glad.

Det hele startede med, at Søren Wiuff på sin Facebookprofil lagde et sjovt billede af en spirende kartoffel og da Søren den sidste tid har talt meget om sine æggeblommekartofler og de små banditter havde faconen til at kunne ligne denne sort, så måtte jeg gætte på, at det var ….. en æggeblommekartoffel midt i lidt af en familieforøgelse.

Spirende æggeblommekartofler

Søren kvitterede det rigtige gæt med en hel sæk af de absolut vidunderlige kartofler, men hvad der var endnu mere vildt var, at han også gav mig en håndfuld af disse små mirakler, som bogstavelig talt sprøjter små babykartofler ud.Jeg begyndte straks at tænke i retter og var indstillet på at lave en lille forret, som jeg ville supplere med fine kinaskokker eller knoldgaldetand, som de også hedder. Også disse små Michelinmand-lignende knolde kommer fra de gode Hr. Wiuff.

Knoldgaldetand, kinaskokker …. kært barn har mange navne….

Knoldgaldetand tilhører myntefamilien men smager på ingen måde af denne velkendte krydderurt. Heller ikke plantens blade har nogen smag, selvom de fuldstændig ligner mynteblade.Knoldgaltetand kommer fra Asien, hvor den blev bragt til Europa af to franske botanikere, som prøvedyrkede den i Crosne nær Paris. Dette menes også at være årsagen til knoldens engelske navn “Crosne”.

Flere små Michelinmænd….

Knolden smager skønt, den er meget sprød og har en endnu mere intens nøddesmag end den, man finder ved jordskokker. De er virkelig en delikatesse, men desværre ikke nogle man ofte falder over.Forretten skulle tage udgangspunkt i røddernes gode – og for kartoflernes vedkommende – meget koncentrerede smag. De blev derfor stegt let i smør sammen med skokkerne og til sidst vendt med lidt finthakket bredbladet persille.

Til slut tilføjede jeg lidt små kugler af rødkindede pigeonæbler for både at give lidt farve og sødme til retten. De skulle steges kort, men hårdt, så stegeskorpe blev opnået, men sprødheden stadig var der.

Fra Sverige havde jeg hjembragt en skøn trøffelmayonnaise fra Höganäs Saluhall ognaturligvis ville den passe perfekt til de gode, stegte mikroknolde.

Så manglede der lidt surt på tallerkenen, det hentede jeg fra “skaller” af de syltede perleløg, som jeg lavede for en måneds tid siden.

Knas skal der også med. Skønne små brødcroutoner af godt brød, som ristes i smør, til de er helt sprøde. Så er alle elementerne samlede og tallerkenen kan anrettes.

Jeg valgte et lettere “pointilistisk maleri” og sluttede af med et drysse lidt ekstra finthakket persille og kronblade af rapsblomster over hver tallerken.

Vupti – en vegetarisk lille ret var skabt.

 

En smuk ret blev det også

Næste gang, jeg laver den bliver det måske med små kugler af jordskokker og større kartofler, men konceptet virkede og de små mikrokartofler smagte fantastisk.

Næste gang vil jeg anrette anerledes, men det er en helt anden historie.

Æggeblommekartofler kan nu købes i Irma og måske er du også heldig at have en dygtig lokal landmand, som dyrker dem. Prøv det!

Hav en dejlig start på ugen.

Mange hilsner, Mette

Fotograf Martin Kaufmann – www.martinkaufmann.dk

PS Noma fik også de små mikrokartofler at lege med.

 

 

 

 

 

4 thoughts on “Mikrokartofler, kinaskokker, lidt knas og trøfler”

    1. Hi Ana,
      Thanks a lot. I am very glad to hear. I just visited your blog as well and I can only say the same.
      Now I just have to translate my posts….. 🙂
      Have a great day!
      Cheers, Mette

  1. Det ser rigtig hyggeligt ud! Madlavningen bliver tit sjovere, når råvarer leger med 😉

    I øvrigt, har lige læst Martins skriverier om at tage skønne billeder af maden – er derfor i skrivende stund ved at lave research på en ny linse til mit kamera!

    God aften til jer!

    Kh, Tanja

    1. Kære Tanja,
      Helt enig. Det er en fornøjelse at lege med Sørens grøntsager.
      Fedt, du kan bruge Martins råd til noget. Det bliver han rigtig glad for at høre. Glæder mig til at følge med i din billedstrøm fremadrettet.
      Hav en dejlig dag.
      Kh, M

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *