Kokosmakroner med mørk chokolade og appelsin

En af de hurtigste kager, som jeg kender og derfor altid har ingredienserne til, er kokosmakroner.

Skønne kokosmakroner med et strejf af vanille, orange og mørk chokolade

Indbegrebet for mig er crunchy-on-the-outside og chewy-in-the-inside.Man kan bage dem helt plain, men jeg holder af at tilføje lidt smag – denne gang er det fra vanille og fintrevet appelsinskal, som supplerer kokos noget så godt. Desuden bruger jeg altid økologisk kokosmel, som ikke altid er lige nemt at få fat på, men jeg vil simpelthen ikke tage risikoen med pesticidrester fra den konventionelle.Man skal altid smage på kokosmel før brug. Da kokos (naturligvis) indeholder en masse fedt, så er der også en risiko for, at det kan blive harsk, hvis det har ligget på din eller supermarkedets hylde for længe.

Sølle seks ingredienser, så er der kage

Kokosmakroner kræver få ingredienser og er meget hurtige at lave. What is not to like?

  • 3 æg
  • 200 gr rørsukker
  • Kornene af 1 vanillestang
  • Skal af 1 appelsin
  • 275 gr kokosmel
  • 50 gr grofthakket mørk chokolade – prøv en gang de gode 65% chokoknapper fra Amedei. De kan nu købes hos Magasin i Kgs Nytorv og øvrige forhandlere finder du på www.chokomania.dk

Start med at piske en luftig æggesnaps af æg, sukker og vanillekorn. Sørg for at piske den rigtig grundigt, så du har en tyk, luftig massen, som kan holde på ingredienserne, der skal i lige om lidt. Tilsæt kokosmel, appelsinskal og grofthakket chokolade. Jeg kan godt lide store chunks af chokolade, men jeg giver alligevel knapperne fra Amedei en hurtig tur med kniven.

Sæt dejen i toppe på en bageplade beklædt med bagepapir. Du kan selv bestemme, om du vil have nogle kæmpe moppedrenge eller en mere almindelig ”stor småkage” størrelse. Hvis du går efter det sidste, så rækker portionen her til ca. 25-30 stykker.

Bages ved 180 grader i 15-20 minutter. Hold øje med de ikke får for meget, så bliver de for kedelige og tørre.

Man kan vælge at dyppe bunden i chokolade. Det blev det nu ikke til denne gang for mit vedkommende, men det gør på ingen måde kagen ringere.

Kan du lide kokosmakroner?

Mange hilsner, Mette

Fotograf Martin Kaufmann – som på forunderlig vis kan spise temmelig mange friskbagte kokosmakroner.

 

 

 

2 thoughts on “Kokosmakroner med mørk chokolade og appelsin”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *