Jeg har fundet mågestellet frem. Jeg tænker, det skal bruges, når de klassiske retter kommer på banen.
Trifli ER en klassiker, men man kan jo sagtens lege lidt med anretningen og pludselig få det, der ikke plejer at se specielt interessant ud til at være en helt ny dessert.
CPH har igen valgt at deltage i Copenhagen Cooking med pop-up restauranten “CPH Nordic Dining”. Selvom selve Copenhagen Cooking festivallen (for længst) er ovre, så klør lufthavnen på og har åbent helt til d. 29. september.
Tre dygtige kokke deltager og har hver ansvaret for ca 2 ugers restaurantdrift i den midlertidige restaurant, som ligger placeret på det store torv ud for den største Taxfree shop.
Jeg er lige kommet hjem fra en uge i Indien. Hvilket er årsagen til, Becauseitmatters har stået stille. Det var en kompakt arbejdsrejse og jeg havde derfor ikke haft hverken tid eller mulighed for at blogge.
Jeg er så heldig, at jeg jævnligt kommer til Indien. Det er altid meget sanseligt at komme derud. Man bliver bombarderet af farverne, duftene (nogle gange lugtene), larmen (jeg er i Bangalore med 10 mio indbyggere) og selvfølgelig smagene.
Mht smagene, så glæder jeg mig altid til at komme derud og få et “skud indian cuisine,” men jeg må indrømme, at jeg også hurtigt bliver mættet. Smagene og krydderierne er så overvældende, at min palette hurtigt bliver fuld. Og det har ikke noget at gøre med, jeg er kræsen eller ikke kan spise stærk med. Tværtimod.
Men på en eller anden måde, så er den basissmag, de har derude åbenbart ganske overvældende.
Idag skal derfor ikke handle om indisk mad, men istedet om noget af det, jeg glæder mig til at få, når jeg kommer hjem fra Bangalore.
Maden i Indien består for en stor dels vedkommende af de lækreste curries og retter, der i det hele taget har stået og simret længe på komfuret eller blevet bagt/grillet i den klassiske stenovn “tandoor.” Men det er sjældent særligt farvestrålende mad og knasende, friske grøntsager får man i begrænset mængde i form af en lille tallerken/underkop med skiver af løg, agurk og måske lidt gulerod. Thats it!
Derfor savner jeg altid at komme hjem til farverne, salaterne, knaseriet og muligheden for at bruge sine kæbemuskler. Hvis du forstår.
Vi har lige bladret i kalenderen og idag begynder efteråret faktisk.
Ja, ja – der er stadig masser af sensommer i luften, men vi kan lige så godt vænne os til, at det går mod de mørke, tider, hvor vi i stearinlysets skær, gør det, vi er så pokkers gode til “hygger.”
Salaten her er aktuel den næste måneds tid, hvor alle ingredienserne er absolut bedst.