For et par uger siden fik vi besøg af en rigtig god ven.
Det var på en almindelig hverdagsaften, men da både han og vi sætter pris på god mad, spurgte jeg Astrid, om hun havde lyst at bage en kage til dessert.
Næsten en konfektkage med syrligt og knasende fyld
Astrid går i 7. klasse og har i år startet sin tysk undervisning. Det var ikke et yndlingsfag til at starte med og selvom vi har opholdt os en del i Schweiz og Astrid har haft brug for at kunne forstå og tale lidt tysk, så var det en svær start.
I dag går det imidlertid super godt og både lærer og elev er meget tilfredse med indsatsen.
I sidste uge, da jeg kom hjem fra Indien, var jeg et smut forbi Torvehallerne på vejen hjem. Jeg havde en aftale med Berit, som arbejder hos CO Torveplads. Navnet siger dig måske ikke så meget, men det er hos CO, man køber de skønneste krydderurter og finder dem, som rækker ud over Supermarkedernes sædvanlige – lettere ensidige – udvalg.
Flotte krydderurter fra CO Torveplads
Jeg bliver ofte fristet af de mange grønne urter og bliver til stadighed overrasket over, hvor stort udvalget er.
Ja, vi er stadig på den asiatiske bølge derhjemme. Jeg ved ikke, hvad det er, men jeg tror, det har noget at gøre med kulden udenfor, som skaber et udpræget ønske, om noget der varmer langt ind i kroppen og selvom jeg aldrig laver mad, som er vildt stærkt, så er der alligevel tilstrækkeligt >kapow< på maden til, at det giver den indre varme.
Aarstiderne er begyndt at forhandle nogle økologiske, tyske “kyllingeschnitzler.” Det er nu en sandhed med modifikationer for reelt, er der tale om kyllingeoverlår, som er udbenede. Og så er der vel ingen grund til at kalde dem schnitzler?
I mine øjne er kyllingeoverlår nemlig det allermest velsmagende stykke kød på en kylling.
Jeg havde et bundt thai-basilikum i køleskabet, som jeg ønskede at kombinere med lidt flere thailandske smage, så citrongræs, lime, chili og sesamolie blev også fundet frem. En grov pasta blev kørt i blenderen og kyllingestykkerne fik en grundig massage, før de røg i ovnen.
Pad thai er en af de retter, som enhver thailandsk husmor laver på SIN måde. Der findes et utal af opskrifter og fremgangsmåder, men hvis jeg skal prøve at sammenligne den med noget af det, jeg synes ligner mest, så må det blive den indonesiske nasi goreng.
Pad thai – hurtig hjemmelavet thaimad
Og helt ærligt, så er nasi goreng i Indonesien lig med restemad. Det er en glimrende måde at få brugt de sidste par dages rester på og det vi hos os vil kalde for biksemad.
Nogle forretningsideer virker mere åbenlyse end andre.
Da jeg første gang hørte, historien bag det italienske chokolademærke Amedei, blev jeg på ingen måde overrasket. Snarere noget i retning af: “Nå ja, selvfølgelig”.
Så er det tid for endnu en bergamotte opskrift. Igen bliver det i kombination med det asiatiske køkken.
Jeg surfede lidt rundt, som jeg ofte gør, for at hente inspiration til retten. Desværre er der ikke mange, der har leget med de parfumerede citrusfrugter og det er virkelig begrænset, hvor meget der findes med bergamotter. I stedet søgte jeg på yuzu, som er en citrusfrugt fra Japan, der har sin helt egen specielle og meget karakteristiske smag.
Jeg har kun set nogle sørgelige yuzuprodukter fra bla Korea i Danmark, så hvis du har set noget bedre, må du meget gerne sige til.
Ideelt ville det naturligvis være med den friske frugt….
Adskillige opskrifter kombinerede kammuslinger og yuzu, men da det var længe siden, jeg havde fået havtaskekæber og Fiskerikajen i Torvehallerne havde nogle fine, så blev det bergamotte og kæber.
Du kan sagtens erstatte bergamotten med lime eller citron. Du kan såmænd også lave en kombination, hvor du bruger halvt appelsin og halvt citron eller lime.
Havtaskekæber er et fantastisk stykke fisk. Konsistensen er – næsten – som hummer og smagen i samme retning også. Selvom havtasken er en stor fisk, så er det kun kæberne og halen, som kan bruges, så hvis du kommer i nærheden af disse to udskæringer, så prøv det endelig. Hvis det er svært at få fat på kæberne, så kan du sagtens erstatte med ethvert andet stykke fisk, du kan få fat på og har lyst til. Også laks.
Ingredienserne til “salaten”
Sidst men ikke mindst, så er tilbehøret de skønne små asiatiske kål bok choy. Selvom der er tale om kål, så er det ingenlunde kål, der er lige så fast og bastant i strukturen som spidskål eller hvidkål. Det er snarere en mellemting mellem salat og kål. Smagen er mild og hverken bitter eller “kålet.” Kålen skal dampes – gerne i en bambussteamer – og serveres lun med en god, lidt stærk dressing, som hældes over ved servering.
Der er noget ved sådan noget “bradepande-mad”. Det er nemt og når det hele først står i ovnen, så er hænderne fri til at dække bord eller måske endda lave en god salat. Græskar, blomkål og kylling. Det er ingredienserne i hovedtræk.
Blomkålslasagne? Næeh, det kan man vist ikke rigtig kalde det…..
Min barndom var fyldt med masser af “mormormad”. På den gode måde. Kødet kom (primært) fra vore egne dyr og grøntsagerne hentede vi i haven.
Om vinteren var udvalget af frisk grønt naturligvis begrænset men hver sommer, sørgede min Mor for at sætte en god portion baby-knoldselleri i haven, så der var til hele vinteren. En af de klassiske retter, som den nødde-smagende knold blev brugt til, var boller i selleri. Slet og ret betyder det stuvet selleri med kogte kødboller.
Det er uden tvivl en ret, som rigtig mange har et forhold til. Og hos de færreste vil det være positivt.
Den ellers temmelig blege ret kan faktisk også tage sig ganske smukt ud
Det er ikke udpræget en første kandidat til yndlingsret-titlen, men tilberedt nænsomt, så grøntsagerne stadig har bid og med gode råvarer og et ordentlig skud krydderurter, så bliver det bare lige pludselig til den skønneste vintermad. Continue reading Boller i selleri – Mormormad anno 2013
