Lynstegt broccoli med spidskommen, ramsløg og rød chili

Sidste omgang indisk for nu.

Til biryanien i torsdags, fik du i går en raita med agurk, men det er altså stadig ikke helt nok grønt. Du er nødt til at have en gang broccoli også. Selvfølgelig skal den krydres godt og grundigt.

Den færdige broccoli
Den færdige broccoli

Og fordi det nu er sæson, så ryger der også lige en håndfuld ramsløg i retten. Udenfor sæson erstatter du naturligvis bare med hvidløg.

Jeg har allerede sagt det (endda adskillige gange), men kål skal have tæsk. Gerne i form af (meget) høj varme.

Ja, det gør faktisk slet ikke noget, hvis den får lidt brune kanter.

Tilbehør til 3-4 personer:

  • 1 spsk kikærtemel
  • 1 tsk ristet, stødt spidskommen
  • 1 tsk ristet, stødt koriander
  • 1/2 tsk garam masala
  • 1 tsk salt
  • 1 “hoved” broccli delt i mindre buketter
  • 2 spsk olivenolie
  • 4 fed hvidløg i tynde skiver
  • 1 frisk rød chili i tynde skiver
  • 1 tsk spidskommen
  • 1-2 spsk vand
  • 5 blade ramsløg i strimler eller 4 fed hvidløg i tynde skiver

Start med at blande kikærtemel med de to stødte krydderier spidskommen og koriander. Tilsæt også salt og garam masala.

Varm olien op i en stor pande. Gerne sauter, hvis du har sådan en.

Lad olien bliver godt varm. Svits nu spidskommen, chili og hvidløg (hvis du har valgt at bruge det i stedet for ramsløg). Svits løs i 1-2 minutter.

Tilsæt broccoli i mindre buketter og lade det også svitse med og blive godt brunt i 3-4 minutter.

Skru ned for varmen og drys det krydrede kikærtemel over broccolien. Læg låg på gryden og lad det snurre i ca. 5 minutter eller til broccolien har nået den ønskede konsistens.

Tag låget af broccolien og kom vandet i. Rør godt rundt, så al broccoli bliver jævnt dækket af de gode krydderier.

Check om der skal tilføres mere salt og evt. peber.

Drys til sidst med den friske ramsløg.

God lørdag!

Mange hilsner, Mette
Foto: www.martinkaufmann.dk

2 thoughts on “Lynstegt broccoli med spidskommen, ramsløg og rød chili”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *