Til snigpremiere på “Cecilie og Madklubben”

Martin og jeg var i går, sammen med en stribe andre dygtige (og søde) madbloggere, inviteret til snigpremiere på et nyt madprogram på TV2.

Snigpremiere på "Cecilie og Madklubben"
Snigpremiere på “Cecilie og Madklubben”

“Cecilie og Madklubben” har premiere tirsdag i næste uge. Det er Cecilie med efternavnet Frøkjær, som dirigerer 8 professionelle kokke gennem en række programmet, hvor konceptet er, at de otte skiftes til at være chef for en aften og bestemme menuen for de øvrige, som i hold på 2 hver skal komponere en ret.


Cecilie i selskab med 5 af programmets 8 kokke
Cecilie i selskab med 5 af programmets 8 kokke

Kokkene, som har sagt ja til at være med er: Bo Jacobsen, fra R Vinbar og Restaurationen;

Bo Jacobsen, Restauranten og dagens vært på R bar
Bo Jacobsen, Restauranten og dagens vært på R bar

Mette Martinussen, der driver 1. th og er kendt for Madeleines Madteater;

Skønne, nærværende Mette Martinussen
Skønne, nærværende Mette Martinussen

Søren Gericke, der i år kan fejre halvtredsåret for sin karriere og vist ikke behøver nærmere introduktion;

Søren Gericke
Søren Gericke

Thorsten Schmidt fra Malling & Schmidt i Århus og kendt for sine molekylære eksperimenter; Francis Cardenau, der er medejer af Le Sommelier, Umami og MASH; Bente Grysbæk, der bor og arbejder i Melbourne på restauranten DANSK; Thomas Pasfall, der ejer cateringfirmaet Thomas Pasfall Collection og snart åbner sin nye restaurant i Brandts Passage i Odense;

Thomas Pasfall fra Fyn
Thomas Pasfall fra Fyn

Og David Johansen, der er køkkenchef på Kokkeriet;

David fra Kokkeriet
David fra Kokkeriet

I 10 dage har Cecilie og de energiske otte lavet samtlige optagelser til programmerne på Hotel Frederiksminde i Præstø. Det var nogle lange dage, som starter med morgenmad, hvor dagens vært præsenterer aftenens menu, holdene bliver sat, hvorefter kokkerierne går i gang.

Vi følger kokkene hele dagen, er med i deres kærlige drillerier, udtalte konkurrencemindset, fantastiske faglighed og ja, bare sådan den helt generelle køkkenhygge.

Personligt synes jeg, det er en befrielse at se mad-TV med nogle, der KAN lave mad og samtidig med nogle NYE kokke end de sædvanlige Tordenskjolds soldater.

Vi fik lov at se et 15 minutters sammendrag af det første program, hvor Bo Jacobsen er vært og selvom “kortfilmen” ikke sluttede med en egentlig cliffhanger, så havde vi alle lyst til at se mere og jeg glæder mig til at se resten på tirsdag.

Særligt glæder jeg mig til at se de personlige portrætter af kokkene. Som foodie er disse kokke jo “idoler,” som jeg har fulgt gennem årene. Jeg synes, det bliver super interessant, at der bliver fokuseret på deres forskelligheder og subjektive tilgang til gastronomien og jeg glæder mig virkelig til at se, hvordan en Francis, som er så klassisk fransk i sin tilgang vil fortolke en af Thorsten Schmidts molekylære, nordiske retter.

Jeg havde en rigtig god samtale med Mette Martinussen i går, som også kunne fortælle, at det havde været en meget stærk oplevelse for de deltagende og selvom det (heldigvis ikke) er reality TV, så kan vi alligevel vente at se, følelser der kommer i udbrud.

Hvem har ikke lyst at være med i Cecilies madklub?!
Hvem har ikke lyst at være med i Cecilies madklub?!

Det var i øvrigt ganske interessant at se og opleve, at TV2 og Metronome havde valgt, som en del af programmets mediestrategi at invitere madbloggere til snigpremiere.

Fredagsvin i dejligt selskab
Fredagsvin i dejligt selskab

Og så var det altså hyggeligt at mødes sådan en fredag eftermiddag til dejlig vin i gode omgivelser på R bar.

R bar på Gammel Mønt
R bar på Gammel Mønt

“Cecilie & madklubben” har premiere tirsdag d. 9. april kl. 20.00 på TV2.

Se mere om programmet her:

Trailer: http://www.youtube.com/watch?v=9ZW3jRx09Nw&hd=1

Facebook-side:
http://www.facebook.com/pages/Cecilie-madklubben/551089714924570

Mange hilsner,Mette
Fotograf Martin Kaufmann

9 thoughts on “Til snigpremiere på “Cecilie og Madklubben””

  1. Tænk, at der for en gangs skyld kommer noget interessant i tv, som involverer professionelle mennesker/kunstnere i stedet for alle de rædselsfulde programmer som feks. ” Til middag hos”. Vil helt klart tænde fjernsynet på tirsdag!
    Mvh Ulrika

  2. Hvor lyder det spændende. Glæder mig meget til at se programmet på tirsdag. Det er jo utrolig dygtige fagfolk med hver sin spændende personlighed, der er med.
    Hilsen Kirsten

    1. Kære Kirsten,
      Ja, især personligheden og de individuelle tilgange til maden, glæder jeg mig virkelig også til at se og at få mere baggrund og forståelse for de 8 deltagende kokkes gastronomi.
      Vi “ses” bag skærmen på tirsdag 🙂
      Mange hilsner, Mette

  3. Jeg giver også Ulrika ret. Ægte faglighed i TV skal man som regel kigge langt efter. Er spændt påom konceptet holder.

    1. Ja, udsendelsen tirsdag vil vise det.
      Heldigvis slet ikke den samme reality-vinkel, som de fleste nye programmer ellers bruger.
      Jeg glæder mig til at se det, grine, lade mig inspirere og nyde fagligheden.

  4. Det bliver SÅ spændende at følge de programmer. Superkompetente folk – både kokke og værtinde. Ærgrer mig over, at jeg ikke selv havde mulighed for at være med til snigpremieren og møde alle jer madbloggere. Men der var lige noget arbejde, der skulle passes 🙂

  5. Jeg er helt enig. Omsider et tvprogram der vælger at at satse på mennesker med erfaring, viden og ekspertise. En mangelvare, ikke bare på madområdet. De programmer glæder jeg mig meget til at se 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *