Chokolade krantz

Forleden måtte jeg godt få en ny kogebog. Jo, jo – det må man godt, når man misser sin connection i Heathrow og pludselig skal vente tre timer ekstra på at komme hjem.

Det er den 3 kogebog., jeg har af forfatteren Yotam Ottolenghi.

Ottolenghi er født og opvokset i Jerusalem og derfor lå det også i kortene, at der måtte komme en bog med den enkle titel “Jerusalem”. De to første bøger er vegetariske og bygger på opskrifter fra hans fire restauranter i London mens den tredje fra Jerusalem går all-in og inkluderer både kød og fisk. Læseren levnes med en stor lyst om snarest at tage til den israelske hovedstad.

Alle bøgerne er i utrolig lækkert layout med flotte, inspirerende billeder og opskrifterne fungerer. Og selvom dette ikke er en egentlig boganmeldelse (det er den vist ikke heeeeelt grundig nok til at kunne tælle som, så kan jeg stærkt anbefale dig at kigge efter de tre bøger.

Desuden udgiver Ottolenghi hver uge en klumme i “the Guardian” og skriver også flittigt på sin blog.

Jeg faldt over en intens kage, hvor jeg blev fascineret både af udseende og fremgangsmåde. Det er en blanding mellem kage og brød, men de syndige mængder af smør, gør, at vi er mere i kageverdenen end brød.

Chokolade krantz – og nej, selvom kagen ser meget mørk ud, så er det pga kakao og chokolade. Den er ikke brændt 🙂

Jeg har modificeret opskriften lidt og bl.a. udskiftet citronskal med appelsin, reduceret lidt i mængden af smør og bruger frisk økogær i stedet for (kemisk) tørgær.Det er en virkelig stor portion og du kan vælge enten at halvere den eller bage den som to brød i stedet for en stor krans. Det er helt op til dig.

Dej:

  • 530 gr hvedemel
  • 100 gr rørsukker
  • 25 gr gær
  • Fintrevet skal af 1 appelsin
  • 3 store æg
  • 120 ml vand
  • 1/2 tsk salt
  • 100 gr koldt smør

Start med at ælte alle ingredienser godt sammen undtaget smørret. Det er selvfølgelig nemmeste i en røremaskine, men har du ikke en sådan, må du bare smøge ærmerne op og komme i gang med de store overarme. Når dejen er glat tilsættes det kolde smår i tern lidt efter lidt, mens dejen æltes videre i røremaskinen.

Det kan være nødvendigt at tilsætte lidt mere mel, hvis dejen er alt for klistret.

Lad dejen hæve 1 times tid ved stuetemperatur eller natten over i køleskabet.

Chokoladefyld:

  • 50 gr flormelis
  • 30 gr god kakao
  • 130 gr mørk chokolade – jeg bruger 65% chokoladeknapper fra Amedei
  • 120 gr smør
  • 100 gr hasselnødder, mandler, valnødder eller pecan

Smør og chokolade smeltes sammen i en tykbundet gryde. Tilsæt flormelis og kakao og rør massen helt glat og blank.

Stil den til side og lad den sætte sig, så den ikke er alt for lind, når du skal smøre den på dejen.

Hæld dejen ud på et godt meldrysset bord og rul den ud til et rektangel på ca 1/2 cm tykkelse.

Smør chokoladecremen på dejen og drys til sidst med nødderne.

Nu følges fremgangsmåden fra den estiske kringle, som jeg tidligere har bagt.

Vi tager den lige igen:

Remoncen smøres ud over hele “dejpladen” og rulles stramt sammen til at roulade.

Se den videre fremgangsmåde her eller benyt dig af min beskrivelse herunder:

Rouladen deles på langs ned gennem midten, men skær ikke helt igennem i den ene ende. Nu skal du “flette”, som man nu kan flette med to “snore”. Du lægger på skift den ene over den anden og sørger hele tiden for at have den “åbne” side oppe, som viser de fine lameller fra rouladen.

Derefter formes en fin kringe direkte på bagepladen. Sørg for at få pakket enderne godt ind i fletningen, så de ikke bliver triste og tørre.

Lad gerne kagen efterhæve 30 – 60 minutter. Det gjorde jeg nu ikke og det er ikke strengt nødvendigt.

Pensl evt kagen med et sammenpisket æg, før du sætter den i ovnen.

Bages ved 200 grader i ca 30 minutter.

Det var en god kage til 8. afsnit af “Forbrydelsen.”

Jeg er ikke den eneste ude i det store Blog-land, der har været i gang med denne skønne kage. Du kan se fortolkninger både hos Franglais Kitchen og hos Poires au chocolat .

Mange hilsner, Mette

Fotograf Martin Kaufmann

 

 

 

6 thoughts on “Chokolade krantz”

    1. Hej Mille,

      Jeg har kun set bøgerne på engelsk. Jeg tror faktisk ikke, de er oversat til dansk endnu…..

      Mange hilsner, Mette

  1. Hej,hvor ser kagen bare flot ud,den skal jeg pröve at lave:)
    Jeg har den her bog:
    Plenty: Vibrant Recipes from London’s Ottolenghi
    Jeg er helt vild med den bog,det er ikke ofte jeg finder en bog,jeg bare vil lave at deri.
    Hvilken er de 2 andre slags af hans böger du har?
    Og hvorfor en er der bagning i?

    1. Hej Mille,

      Jeg har alle tre bøger og kagen er fra den seneste “Jerusalem”.

      Du har fuldstændig ret, der er vanvittig megen inspiration i Plenty og den er noget så lækker også!

  2. Hej igen:)tak for dit hurtige svar,ja det er den virkelig,og bare så flotte billeder.
    Skal da vist også have de andre 2 på et tidspunkt:)))

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *