Jochpass – en anderledes skiferie

Lad mig straks advare: Der er ikke meget mad i aftenens indlæg!

Lige før Påske var vi på årets sidste skitur til Engelberg i Schweiz.

Det føles så priviligeret at være på vej op på bjerget, mens der er forårsluft og stemning nede i dalen. Når man tager den allersidste piste ned til byen, så står der masser af alpekrokus på markerne ved siden af pisten. Og så er sandsynligheden for at få sol på næsen rigtig høj!

Endelig ligger terrænnet ved Titlis gletscheren og snesikkerheden er derfor enormt høj.

Engelberg ligger i dalen af samme navn i kantonen Nidwalden – ikke langt fra Luzern. Da jeg boede i Schweiz, var det vores stam-sted og jeg har tilbragt rigtig mange weekender både på pisterne – men især offpiste – der. Det var en tradition, at vi sluttede sæsonen af  med en Closing down weekend i Engelberg og selvom, jeg nu er flyttet retur, så forsøger vi at fastholde traditionen.

Skiterrænnet i Engelberg er ganske krævende. Der er ikke mange blå pister og man kan godt blive lidt skræmt som nybegynder over, hvor stejle mange af pisterne er.

Engelberg er da også – især kendt for – sine fantastiske offpiste muligheder.

Nuvel offpiste-skiløbet var ikke specielt tillokkende denne gang. Sneen udenfor pisten var hård, iset og meget skorpet, så vi holdt os primært på pisten.

Det særlige ved at stå på ski og bo i Engelberg er, at man har muligheden for at checke ind på Jochpass , som ligger i 2222 meters højde.

Det er midt i terrænnet og betyder, vi er først på pisten om morgenen og kan have det hele for os selv, indtil de øvrige skiløbere er blevet bragt op fra dalen. Ligeledes er der riiiiiigeligt med tid om eftermiddagen, når det lyder over højtalerne, at pisteurs lukker pisten om ti minutter. Så bliver stolene om os hurtigt tomme og vi kan i stedet læne os tilbage og bestille endnu en glühwein.

Adgangen til Jochpass sker via en gondol og to stolelifte. Vi ankom sent fredag aften og havde bestilt en ekstra fart med gondolen og blev afhentet i en pistenbully ved den første liftstation og kørt de resterende 20 minutter op til hytten. Det er altså en standsmæssig ankomst, som vækker stor respekt ved schweizerne.

Jochpass er ikke et luksushotel!

Men det er lokation, lokation, lokation, der tæller her!

Der bliver HELT stille og HELT mørkt om natten og udsigten om morgenen, når man kigger ud af vinduet er så fantastisk – uanset hvilket værelse, man bor i.

Og apropos værelse, man kan vælge alt fra dobbeltværelse til sovesal i et prisleje på 85 – 145 CHF inkl. halvpension per døgn. Om morgenen er det den klassiske birchermüsli, groft og hvidt brød, et par gode lokale oste, syltetøj og selvfølgelig Nutella. Det er jo Schweiz. Til middag om aftenen bliver der serveret 4 gedigne retter, så der er ingen, der går sultne i seng!

Ydermere sørger Erwin, som ejer Jochpass, for at, alle gæster har det rigtig dejligt. Han kommer hver morgen og siger godmorgen og ligeledes ønsker han “en guete” (= schweizisk for velbekomme), når vi sidder ved aftensmåltidet.

Jeg holder så meget af det sted og det var en fornøjelse endnu en gang at få lov at tilbringe nogle vidunderlige dage i fantastisk selskab.

Æv, nu er der længe til sæsonen starter igen.

Jeg tror, vi skal have vandrestøvler og via ferrata gear med derop til sommer!

Mange hilsner, Mette

PS Der er mange flere smukke billeder her.

Fotograf Martin Kaufmann