Vinder af Masterchef: Check!

Søndag eftermiddag var vi i Masterchef køkkenet.

Jo, jo – den er god nok. Vi var i dét Masterchef køkken.

Til gengæld var det ikke for et rullende TV3 kamera men istedet på invitation af Samsung, som havde lyst at se en flok madbloggere på slap line.

Vi blev inviterede som par. Det vil sige, Martin og jeg var inviteret til at være et hold.
Martin kunne imidlertid ikke se det sjove i at blive hundset rundt af mig i 2 timer, så i stedet spurgte jeg Astrid, om hun havde lyst at være min makker og hun sagde heldigvis ja.
Vi har af og til set nogle af de rigtige Masterchef programmer sammen og der er ingen grænser for hvor mange gode råd, man kan komme med på den rette side af skærmen.

Vi fik lidt information om opgaven før søndagens konkurrence: I skal lave en hovedret og dessert på 2 timer udfra en af Kokkelandsholdet defineret “overskrift.”

På selve dagen viste det sig, at vi skulle lave “torsk, kål og en ægte sauce” samt dessert med “vanille, citron og chokolade. Desuden fik vi ikke 2 timer til rådighed men 90 minutter.

Vi havde allerede aftalt, at vi ville holde serveringerne enkle, men det er svært ikke at lade sig inspirere og hidse op af stemningen til at give den “voll Gas.” Vi holdt imidlertid snuden i sporet og blev ved de enkle sikre elementer, som vi vidste havde minimal risiko for at glippe.

Vi blev under hele konkurrencen superviseret, bedømt og drillet af Kokkelandsholdet . De søde herrer var – ulig den rigtige konkurrence – aldeles behjælpelige med råd og sparring. Vi satte dog en ære i at klare os selv.

De mobile køkkener i Masterchef studiet er spækket med Samsung. Induktionskomfurerne og ovnene er alle fra Samsung.
Vi var ikke ude i nogle specialfunktioner af nogle af apparaterne, men anvendte blot induktionskomfurets præcise varmeregulering og undlod at koge noget på, skille saucen eller ødelægge den smeltede hvide chokolade, som er nogle af de mest evidente risici, når man arbejder med komfurer af tvivlsom karakter.

Vi måtte tilkalde hjælp et par gange af de kompetente Samsung-folk til at “åbne” vores komfur, men jeg tilskriver det tidspres og præstationsangst.

Vi fik en stor, flot torsk hver og så var det ellers i gang med fileteringen. Jeg er ikke nogen ørn til det, men jeg har prøvet det adskillige gange, så der var ikke meget andet at gøre end smøge ærmerne op og komme i gang.

I mens startede Astrid på desserten, som vi hurtigt fik aftalt til hvid chokoladecreme, en legeret citroncreme, citrussalat med vanille og citronmelisse og en improviseret crumble med valnød og kakao.
Astrid lavede det hele selv og bortset fra et enkelt lille hick-up med lidt glemt mel til crumblen, så var alt fuldstændig fejlfrit og noget så velsmagende. Crumblen reddede vi. Da vi kom i tanker om, vi havde glemt melet, skyndte vi os at tage den ud af ovnen i gang og selvom det var noget værre klatværk, kunne vi vippe dejen tilbage i skålen, røre melet i, tilbage på bagepapiret og så ellers i ovnen.

For ikke at løbe ind i fælden med, at chokoladecremen ikke nåede at sætte sig, anrettede vi den i en stor flad tallerken, så det var et relativt tyndt lag, som straks kom på køl.
Det giver efterfølgende også et taknemligt “spejl” at anrette ovenpå og det endte med at give vores dessert et smukt og enkelt udtryk.

Torsken valgte vi at bage i hele fileter. I et smurt fad lagde vi en masse estragon, herpå fileterne og lidt smørklatter og salt ovenpå. Fisken blev bagt i ovnen i præcis 10 minutter ved 190 grader. Den var PERFEKT!

Tilbehøret – som jo skulle være kål – blev en rosenkålpure med pastinak, en frisk salat på rosenkålsblade med citron og små æbletern i en vinaigrette med purløg og endelig en hollandaisesauce.

Som du kan se på de mange links under retterne, så var langt de fleste elementer allerede noget, som var så gennemprøvet, at det ligger på bloggen.

Vi nåede vores opgave indenfor tiden og var ikke specielt pressede undervejs, da vi netop havde valgt nogle enkle elementer, som var i tråd med opgaven og samtidig utroligt velsmagende (der gik to pakker smør til vore to retter, det var IKKE sket derhjemme).

Da vi var halvvejs i konkurrencen, fik vi et stresselement i form af to jomfruhummere, som vi skulle tilberede til en snack. Til den opgave var der 15 minutter og dét var presset.
Jeg gik straks i gang med at pille banditterne (så jeg kunne lægge taktik samtidig), mens Astrid lavede en mayo. Det nåede at blive til en estragonmayo og vi stegte jomfruhummerne lynhurtigt i beurre noisette med lidt æbletern. Det hele blev anrettet med lidt frisk estragon for at understrege den smagsretning. Og så nåede jeg i bogstavelig talt sidste sekund at drysse lidt salt og frisk citronskal over jomfruhummerne.

Desværre fik vi ikke megen feedback på dén opgave. Jeg var ikke selv vanvittigt stolt af det, vi afleverede, men
vidste, at vores hummere ikke var overtilberedte og det er trods alt vigtigst, at hovedelementet er i orden.

Stressmoment eller ej, så gjorde det ikke noget for den samlede opgave og vi var lettede, glade og stolte, da vi afleverede de to retter.

Bedømmelsen var akkurat som på TV. Dommernes ansigter røbede ikke en pind og selvom stemningen måske var mere løssluppen end til de sædvanlige TV-programmer, havde vi ingen anelse om, hvordan vi blev bedømt.

Da retterne alle var blevet smagt og umiddelbart vurderede af dommerne, blev vi inviteret ind ved siden af i spisestuen og kunne her smage hinandens retter.
Det var simpelthen så sjovt at se, hvordan de andre havde fortolket opgaven og der var en masse inspirerende elementer, som jeg glæder mig til at arbejde videre med hjemme.

Til sidst blev spændingen udløst og efter en meget, meget lang indledning og tale ved Kokkelandsholdet, blev
vi udnævnt til dagens bedste. Jubiiiiiiii!

Hvorfor vandt vi?

Jo, dommerne gav samlet set vore to retter flest point og vi vandt, fordi vi havde lavet den reneste fortolkning af temaerne og samtidig en smuk præsentation/anretning. Det blev fremhævet, at torsken var perfekt tilberedt, mens desserten var meget velsmagende og flot!

Sådan!

Vi var begge pavestolte og superglade. Vi havde talt en del om hjemmefra, at vi gik til konkurrencen med en ambition om at vinde, men jeg skal indrømme, at feltet var stærkt og da dommerne samtidig (næsten) fik ben i halsen, da de smagte vores hovedret, så svandt det meste af håbet.

Desuden syntes jeg, at mange af de øvrige serveringer var både smukke og iderige.

Hvad har vi lært?

Vi arbejder rigtig godt sammen. Også under pres. Hovederne bliver holdt kolde og vi arbejder fokuseret for sagen. Desuden blev det slået fast, at det ER en god ide at dobbeltbage en crumble 😉

Og næste gang jeg serverer en fisk, så CHECKER jeg den lige for ben først. Måske er jeg endda så vaks at gøre det allerede ved fileteringen 😉

Tak – tak – TAK

Tusind tak til Samsung, Masterchef og Kokkelandsholdet for en fantastisk sjov oplevelse!

Og især tak til vore søde konkurrenter:

• Madetmere og Love & Lemongrass (de blev nr. 2)
• Feinschmeckeren og Jimmy Rørbæk (de blev nr. 3)
• Twin-Food
• Det skal smage af noget
• Frk kræsen
• Anne Au Chocolat og Emily Salomon
• Mikkels Madblog

Og tak til verdens bedste fotograf: www.martinkaufmann.dk

Kh, Mette